Hvad er livskvalitet, og er der forskel på livskvalitet for forskellige grupper, f.eks. mennesker med autisme og "normale"?
- Ydre livsvilkår, såsom bolig, arbejde, økonomi osv.
- Vor oplevelse af energi, selvtillid, tryghed, glæde, frihed osv.
- De mellemmenneskelige relationer vi indgår i i forhold til familie, venner, kæreste, bekendte, kolleger osv.
Disse tre punkter hører naturligvis meget tæt sammen og indvirker på hinanden. F.eks. har forholdet til vores venner stor indvirken på vores psykiske tilstand. Hvis vi f.eks. mister vores job, kan det også få stor betydning på vores forhold til venner, kæreste og familie, og vi bliver måske nedtrykte og deprimerede.
en af de faktorer, der tillægges stor betydning for oplevelse af livskvalitet, er vores relationer til andre mennesker. Det er igennem netværket, at vi skaber vor identitet og selvopfattelse, og derfor er det vigtigt at relationerne indeholder følgende kvaliteter:
- Give en oplevelse af selvværd og selvaccept
- Give mulighed for selverkendelse
- Give en oplevelse af at være betydningsfuld
For at kunne indgå i en betydningsfuld relation, dvs. begge parter vælger hinanden og det er dette valg der bestemmer mødet, og ikke ydre rammer, er det vigtigt at være i stand til at indleve sig i den anden, aflæse den andens signaler og reagere på dem.
Jeg kan huske at jeg i en af mine ansættelser i et skånejob - i et større Autohus, jeg forsøget at skabe relation til kollegaer, det lykkedes mig dog faktisk ikke at få lavet relationer til kollegaerne, dog har jeg forsat god kontakt til en enkelt, det er en mekaniker men vedkommende kan nu også godt sætte sig ind i at det er svært . med de problemstillinger jeg har, de andre havde meget svært ved at forstå at man ikke kunne nyde en øl efter fyraften, eller gå i byen og nyde mad og der til alkohol. I dag hvor jeg nu ved hvorfor det var så svært for mig kan jeg godt se det logiske i at jeg ikke kunne skabe en relation til kollegaerne, men det er altså meget svært, når der nu er så meget man gerne vil.
Vi vælger selv vores relationer ud fra en masse forskellige kriterier. Vores interesser, behov, drømme osv. Vi stiller en masse krav til de mennesker vi omgås, og hvis de ikke opfylder disse krav vælger vi at udskifte dem med andre. Og det leder mig videre til selvværdet.
Selvværd anvendes i psykologien om et individs anerkendelse af sin egen værdi. Det anvendes om personlige egenskaber og præstations niveau i forskellige situationer, men kan bedst forstås som oplevelsen af ens kompetencer til at håndtere grundlæggende udfordringer i livet og ens evne til at føle sig værdig til at være lykkelig.
Selvværdet udvikles gennem hele livet, men grundlægges i de tidlige barne- og ungdomsår, som ofte har en betydelig indvirkning på videreudviklingen af ens selvværd. Oplevelser af at være værdsat fremmer selvværdet, hvor oplevelser, der tolkes som ikke at være værdsat, skaber lavt selvværd.
Personer, der lider af lavt selvværd, har typisk en negativ opfattelse af sig selv, som særligt kommer til udtryk ved usikkerhed, selvkritik, og skyldfølelse. Ved lavt selvværd har man tit en oplevelse af at ikke være god nok i forskellige situationer, samt et grundlæggende syn på sig selv som kedelig, uinteressant og belastende for sine omgivelser. Denne oplevelse af utilstrækkelighed medfører tit meget strenge og perfektionistiske krav til sig selv, hvilke resulterer i en øget opmærksom på fejl og mangler, samt en undervurdering af de positive sider ved sig selv.
Men hvad med mennesker med autisme, der jo som bekendt ikke har denne sociale forståelse og evne til at indleve sig i andre? De er jo ikke i stand til at tage initiativ til og vedligeholde en social relation. Kan man på baggrund af det udlede, at de har en ringe oplevelse af livskvalitet, og hvordan kan vi som Autister få støtte så vi kan opleve større indflydelse på vores eget liv? Kommentere gerne indlægget her under, jeg ser gerne at man kommentere her på siden, hvor flere vil have gavn af at kunne læse hvad andre mener og har i tankerne.
Mennesker med autisme har brug for meget faste rammer, men det er samtidigt vigtigt at ikke alle valg bliver taget fra dem. Alle, også mennesker med autisme, har brug for at have oplevelsen af at have indflydelse på eget liv. Afhængig af den enkeltes behov og formåen kan man så regulere denne selvforvaltning. Nogle kan måske kun af og til overskue, om de vil have mælk eller juice til deres morgenmad, min morgenmad kan jeg kun overskue som et glas yoghurt med noget smag, allerhelst bar A38 0,5% med hindbær, mens andre selv kan overskue, hvilke aktiviteter de vil lave hvornår. Hvis man ikke tager hensyn til den enkelte, og måske skaber en for løs struktur vil man gå over i den anden grøft og så bliver det omsorgssvigt.
Det er vigtigt, at de "normale" ikke tillægger mennesker med autisme et tænke- og følelses mønster som de ikke er i besiddelse af, dvs. at de "normale" ikke overfører alle deres krav og behov og automatisk går ud fra, at Autister har samme ønsker til livet som de "normale". På den anden side skal de "normale" også passe på ikke at dele livskvalitet op i livskvalitet for "autister og normale".