Nu er det sådan at ikke alt skal omhandle autisme, dagens indlæg omhandler mine fysiske udfordringer. Som er lidt afvigende - vil nogen sige. Som nogen af jer ved så har jeg kørekort til bil, en minde historie handler om at føre bil, jeg er blevet anklaget for mange ting gennem mit liv, en af de værste var at jeg både var beruset og påvirket og førte bil på en og samme tid.
Jeg havde været i Faaborg for mit arbejde og på turen hjem, gennem Svanninge bakker, kommer der en bil i høj fart bagfra, på det her tidspunkt kører jeg 60 km/t på en strækning, hvor man netop kun må køre 60 km/t. Vedkommende overhaler mig og forsøger at få mig til at stoppe indtil flere gange, under turen på vej mod Odense. Han var sur over at jeg kun kørte 60 km/t på denne strækning.
Og dette fortsætter, i meget langt tid, jeg forsøger vildt rystende på mine hænder at ringe til Politiet, en anden trafikant ser dette optrin, fra den bilist der forsøger at bringe mig til standsning, det er en lastbilchauffør og han får blokeret den anden bilist så jeg kan få ro til at ringe til Politiet, jeg får fat i Politiet og får at vide at jeg er tosset som jeg kører og ham jeg snakker med sidder på sin pind i Slagelse, og er absolut ikke til at tale med. Jeg er rystet over at blive anklaget for narko og alkohol påvirket kørsel. Via telefon og uden at myndighederne har set det og uden at havde set mig i mine øjne.
Lige på denne dag er Politiet i gang med en større razzia inde i Odense hvor dæk og andet på biler bliver tjekket, det gør de ved rundkørslen O3 og Ørbækvej, jeg stikker kurs der ind, og da jeg ankommer der inden og parkere min bil, der går jeg rystende over til betjentende, de er lige blevet færdige med den Razzia, jeg går over og beder om at puste frivilligt, de har på deres radioer hørt det der er sket nede ved Svanninge bakker. Jeg puster frivilligt, denne betjent har på denne dag kørt som betjent i små 20 år, og han har aldrig oplevet at der er en der beder om at puste frivilligt. Han tjekker mig lidt igennem og kan se at jeg er meget påvirket af det. Han kalder op og får den vagthavende i Slagelse og siger at jeg er helt ren og ham i Slagelse er meget stille, efter et øjeblik bliver der kaldt ud til alle om at det ikke er mig der er påvirket på nogen som helst måde, anmelderen derimod viste sig at være påvirket, han havde set mig sidde i bilen og køre hvor mine hænder ryster, han havde tænkt at jeg skulle stoppes. Koste hvad det ville, men han havde ikke tænkt at det kunne ramme ham selv. Og det ramte ham selv ret hårdt – jeg behøver vel ikke skrive mere, jeg går ud fra at i kan tænke jer til resten. Mange mennesker er meget fordomsfulde, når de ser handicappede ude i trafikken. Og er der nogen der skal ha en overhaling så er det os med handicap, og jo jeg ser det ret ofte, gad vide om folk er bange for at vores handicap smitter. Jeg udgiver højst sandsynligt et indlæg om at være fordomsfuld.
Det at have denne ryste sygdom, som jeg har er et sandt rystende mareridt, som jeg aldrig kan slippe af med, den forfølger mig og det er resten af livet. Hvis andre mennesker nu ikke bare var så skide slevoptagende og egoister, og lod os andre om at passe vores liv, så var der meget mere plads til os alle sammen. Men at blive stresset på den her måde, mindsker absolut ikke min håndrysten, det bliver forstærket i væsentliggrad. Verden i dag er skruet sådan sammen at der stilles krav, krav giver stress for nogle af os. Krav fra det offentlige om at man skal det ene og det andet for at man skal kunne noget bestemt.
Så sent som i denne weekend, har der været problemer – og fra personer som burde vide at der hvor de kommer (kommunal hjemmepleje), at der kan være både ældre og handicappede, men nej igen fik jeg at vide at jeg var både psykisk syg, alkoholiker og narkoman, jo tak siger jeg bare, men behøver man være alt det, bare fordi man ryster på hænderne? dem der sagde dette her til mig burde, trods alt vide bedre gennem deres arbejde.
Jeg mindes at da de kom hos mig, fra den kommunale hjemmepleje, og de skulle hjælpe med tandbørstning, med de der Interdental tandbørster, se billede nedenfor. Jeg fik pænt at vide at det ville de ikke stå med, da det lå uden for deres område, jeg fik ganske kort at vide at jeg skulle blive voksen og så tage mig sammen. Nu har jeg et privat firma, som jeg er super glad for at have hos mig.
I weekenden den 28 og 29 maj, sad jeg både lørdag og søndag aften med mine armskinner og fodkapsler på i 4 timer, og der kunne jeg mærke at min krop kunne slappe af, men det var først der. I forbindelse med min rysten, fandt jeg ud af her i weekenden at jo mere jeg bruger mine armskinner jo bedre har jeg det faktisk, jeg har en Kædedyne der burde kunne hjælpe på det, men min rysten er så slem nu at end ikke den kan hjælpe mig af med generne fra min rysten. Det er derfor aftalt at jeg ved nærmeste lejlighed, skal aflevere kædedynen tilbage til Odense Kommune. Kædedynen afhjælper ikke min angst og de andre problemstillinger vedrørende min autisme.
Når jeg sidder der med mine armskinner så kan jeg intet gøre, det er nok den bedste slankekur, for det er komplet umuligt at få noget indenbords, armene er helt strakte og jeg kan ikke bøje mine arme, men fordelen er at min krop kan slappe af, jeg mindes en læge skrive at jeg bør bruge dem så meget som muligt, men når fysioterapeuter så læser det så væmmes det, i dem for de kan ikke li det, der er i den grad delte meninger om brugen af armstrækkeskinnerne og fodkapslerne. Men jeg må jo vide bedre end dem hvordan min krop reagere når jeg bruger hjælpemidlerne.
De kan jo også bare spørge min psykiater og høre hvad han siger, men hvorom alt er, så de mediciner der findes mod rysten, dem kan jeg ikke tåle på nogen som helst måde, da bivirkningerne er værre end bivirkningerne ved hjælpemidlerne. En af bivirkningerne ved medicin er at jeg ikke må føre bil så længe jeg ville få medicinen, det handler i lige så høj grad om livskvalitet som om friheden til at komme rundt, og hvem ville ligge i en seng, fordi der er bivirkninger fra medicin kontra at bruge hjælpemidler.
Men hvad er det, der er så slemt ved denne rysten, det er at jeg har det fra min krop af. Hvad nu hvis du arbejde med mejselhammer i et job lige så længe, mon arbejdstilsynet ville tillade det, jeg tror det næppe.
Hånd-arm vibrationer opstår især, når man bruger slående, roterende eller vibrerende håndværktøj som fx mejselhamre, borehamre, motorkædesave og vibrerende og roterende slibemaskiner. Der kan også opstå vibrationer, når man bruger håndførte maskiner som fx vibrationstromler og havefræsere.
De første tegn på skadelig påvirkning fra hånd-arm vibrationer er typisk snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tids belastning er der risiko for at få såkaldte “hvide fingre”. “Hvide fingre” viser sig i anfald, når det er koldt, som hvide, kolde og følelsesløse fingre. Anfald kan også opstå ved berøring af fx koldt værktøj.
Kilde: https://arbejdstilsynet.dk/da/regler/at-vejledninger/h/d-6-2-haand-arm-vibrationer
Hvis arbejdstilsynet kunne bestemme eller påtale arbejdsskade, ville de havde påpeget det for længe siden og at der skulle rettes op på det, men det kan man ikke når det er kroppen der gør det. Derfor bruger jeg Armstrækkeskinner der mindsker min håndrysten i væsentliggrad dvs. ca. 90 % af min rysten forsvinder ved brugen af armstrækkeskinnerne, alene det er jo positivt.
Nedenfor kan i se billeder af mine Armstrækkeskinner og fodkapsler, samt se et billede af mig, med dem på siddende i min kørestol. Klik på billederne for at se dem store.
Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskred, venner og familie.