Jeg er yngste barn i børneflokken, vi er 3 drenge, mine store brødre er henholdsvis 9 år og 12 år ældre end mig. Min far er fra 1934 og er 82 år, og min mor er fra 1937 og er 78 år, men lige om et par mdr. bliver hun 79 år.
Alle mine bedsteforældre er døde, min morfar og farmor har jeg aldrig set eller mødt. Min farfar kan jeg svagt mindes, han døde i 1981, min mormor, som jeg har mange minder sammen med døde i 2001.
Jeg vil beskrive min barndom som atypisk, fordi min far dengang gik meget mere op i sit job, end man kunne forvente, ofte når jeg har siddet og snakket barndom med mine brødere, beklager de sig over at far aldrig var med til f.eks. Fodbold eller andre ting, men når jeg så bringer mine far mangler ind, så er det ofte af mindre betydning, min far var i mine første skole år meget med til f.eks. jule arrangementer, men det stoppede omkring da jeg gik i fjerde klasse.
Min far har altid arbejdet meget, især da jeg var barn, han var uddannet snedker – men arbejdede hos Falck, men dengang kørte han noget følgeskade bekæmpelse, han kørte ud og gjorde rent efter brand på primært virksomheder. Af virksomheder hvor min far har gjort rent hos var blandt andet Samba (flødebolle fabrikken), trykkeri, kraftværk, han har også gjort rent efter kemikalie udslip på en af de kemikalie færger der har sejlet på Storebælt.
De bedste sommerferiere jeg mindes er når vi holdt ferie i Norge, det gjorde vi hos en af min mormors veninder, det var hyggeligt og sjovt, min far var igen den type at han ikke ville ud og se noget hvis det stod til ham, men ofte når vi var afsted, så kørte vi ud for at se noget spændende, jeg har set blandt andet Vigelandsparken og Vigeland-museet, og mange andre spændende ting, det gjorde vi imens vores værtinde var til møder, hende vi boede hos havde været gift med en der var noget inden for de Norske grænseloser – det var han under 2. verdenskrig, der var forsat møder og mindehøjtideligheder. Jeg har også været helt oppe i toppen af Homlekollen dvs. den gamle skihoppebakke, jeg har kørt i Spirallen – og fik også historien med bag om Spirallen.
Det var tider og det var sjovt at komme rundt de forskellige steder, vores værtinde havde mange venner og bekendte og dem besøgte vi også, jeg kan huske at et af stederne fik vi på forhånd lov til selv at vælge aftensmaden, der fik i boller i karry med ris til, eller den gang at vores værtinde og jeg gik gennem en båd og fik våde fødder. Den bedste ferie jeg havde var da min ene kusine var med, på turen til Norge, der var en nogenlunde jævnaldrende at snakke med.
Se nu har jeg så lagt op til at skrive lidt mere om den øvrige familie, jeg har ikke haft særligt meget med min fars familie at gøre, dog snakker jeg af og til med min faster som så er 10 år ældre end min far. Men det kunne være sjovt og hyggeligt at møde dem, hvad enten min far vil det eller ej.
På min mors side har jeg kontakt til min moster, som er min mors yngste lillesøster, og hendes 2 børn har jeg lidt kontakt til, vi skriver lidt sammen på Facebook. Min mors ældste lillesøster sagde vi farvel til i 2000 efter længere tids sygdom. Og der er kontakten til hendes børn nærmest ophørt. Hvilket er brandærgerligt. Vi har engang snakket om at der skulle holdes en fætter kusine fest, men det er aldrig blevet til noget.
I min familie, altså mine forældre og mine søskende og jeg, der er forholdet mellem os også lidt brændt lidt ud, min far har ellers aldrig drukket som sådan, men her de seneste 10 år er han gået mere og mere over til de helt stærke sager, han drikker som aldrig før, og jeg føler ikke at han er til at kende mere, han har haft en del problemer med hjerte og andre ting de seneste 10 til 15 år.
Han vil bare ikke indse at alderen indhenter ham, til trods for at han har haft et godt arbejdsliv, min mor har altid gået hjemme og passet os børn og hus. Jeg skriver og snakker sammen med mine søskende men det er ikke ret meget vi gør det.
Min mor og jeg er meget sammen både her i nutiden, men også i datiden, vi har haft mange timer sam-men, jeg mindes når jeg sad ved sofabordet og skulle lave lektier, og når min mor blev lidt for sur over mig, fordi jeg måske blev ukoncentreret, så rejste en af vores gamle hunde sig for at ville ud, der gik lang tid før vi blev klar over at det var tegnet på at vi skulle lave noget andet, så med tiden lærte vi at når det blev for meget for mig, så skulle vi stoppe, ofte endte vi i køkkenet og så bagte eller lavede vi mad. I dag laver min mor og jeg mad sammen, vi spiser sammen og vi nyder det, selvom maden til tider kan hænge os langt ud af halsen. Men vi nyder at gøre det sammen.
Min far får for det meste blot bare varme mad, min far vil allerhelst spise sin varme mad midt på dagen, det vil min mor ikke. Så min mor og jeg spiser som oftest aftensmad sammen, og så får min far den op-varmede mad, dagen efter det er helt klart hans helt eget valg.
Min ældste storebror, der er 12 år ældre end mig er født i 1960, har 5 børn i alt, jeg har ingen kontakt til de 2 ældste niecer, der kom noget i vejen for kontakten – noget med mine handicaps, det samme gælder deres mor – der er heller ikke nogen kontakt – desværre. De næste 3 børn har jeg næsten heller ikke nogen kontakt med – dvs. jeg har kun den ene på kontakt listen på Facebook. Min ældste storebror er ikke længere gift. Men har siden han blev udlært som bager i 1980, arbejdet som bager og arbejder forsat i faget.
Min yngste storebror, der er 9 år ældre end mig er født i 1963, har 2 børn, der har jeg slet ingen kontakt med de 2 nevøer, og igen desværre, den yngste af de 2 børn har til med noget handicap med i bagagen, min bror er udlært mekaniker, og har allerede været mere end 25 år hos Falck dels som ambulanceredder men også kørt med kranvogn. Og hvad nu ellers Falck gør i.
Og så er der lige mig, så er jeg næsten færdig med familie beskrivelsen, jeg er født i 1972 – jeg har gået i alm. Folkeskole lige fra 1. klasse til 9. klasse, dog ville jeg i dag havde ønsket, at jeg og mine forældre hav-de sagt ja til specialklasse da jeg skulle i 4. klasse, det havde nok gjort det hele meget nemmere for mig, og jeg havde undgået alle de nederlag jeg har været udsat for. Både i folkeskolen, erhvervsgrunduddan-nelserne havde måske været nemmere i det hele taget. Ok alt det jeg har lært kan ingen dog tage fra mig. Og jeg har aldrig haft interesse i at have en kæreste eller have de lyster som andre har. Det siger mig slet ikke noget. At gå i byen og drikke og den slags, har jeg heller ikke haft særlig lyst til, på noget som helst tidspunkt.
I mit liv har der også været hunde, af alle de hunde har det hver gang været Collier, som jo er den eneste rigtige hund i min optik. Her under finder i 2 billeder af den hund der i den graf kunne læse mig, om hvornår jeg havde det dårligt. Han kom bare lige så stille ind på mit værelse dengang da jeg boede hjemme hos mine forældre. Han er husket i vores hjerter og vi ses igen på den anden side af regnbue broen. Og nej jeg har aldrig været til katte, da det ikke siger mig så meget. Og den anden grund til ikke at have kat, var at vejen mine forældre bor på var og er stærkt trafikeret, og der køres hurtigt, selvom der kun må køres 50 km/t.
Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.
Jeg kommer gerne ud og holder foredrag, om det at have gået med autisme i 42 år - uden at kende til diagnosen, se mere om mit tilbud her.
Kunne du tænke dig at få et nyhedsbrev, hver gang jeg udgiver et blogindlæg, så kan du tilmelde dig her, det er helt gratis.