I en debat den anden dag, kom det op hvorvidt man ER eller HAR Autisme…
Jeg bruger begge udtryk, og det gør jeg fordi min Autisme har formet mig til den jeg er, jeg har mine særinteresser, mine stærke interesser er Teknik så som mobiltelefoner, PC, TV. Men det er ikke nok for mig, et andet område jeg beskæftiger mig meget med er mad, elsker at stå i mit køkken og finde på nye spændende ting, eller lave gamle ting i ny version.
Nogen finder det måske irriterende at jeg er som jeg er, men jeg vil gerne her, slå fast hvorfor er det lige at jeg så meget gerne vil være på Munkehattens Aktivitets og samværscenter. Jo ser i jeg har det utroligt godt her, mit sind er sådan bygget og det er pga alle de andre handicaps oven i hatten, der er skyld i det. På munkehatten er der borgere der på flere punkter er dårligere stillet end mig, det betyder for mig at jeg ikke har noget at leve op til, jeg er klar over at der er nogle i min kreds der ikke vil være enige i min konklusion, men de aner så bare ikke hvordan jeg har det inderst inde.
Til dem som er nye og læser det her for første gang, så vil jeg gerne præcisere at mine handicaps ud over autisme er ekstrem svær håndrysten, som ikke kan behandles medicinsk, endvidere så har jeg nedsat muskelmasse i både arme og ben – og nej det er ikke muskelsvind, hvilket gør at jeg er nød til at anvende kørestol og nogle andre hjælpemidler.
Hjælpemidlerne er med til at gøre mit liv til at holde ud, selv om det måske for mange vil ligne totur instrumenter, nedenfor kan du se mine hjælpemidler.
Sidste år i november skrev jeg et indlægget Fakta om mig og min autisme, jeg har valgt at tage punkterne ind her så vi får klarhed for dem igen.
- Jeg sidder ikke og rokker i et hjørne, mens jeg stirrer intenst ind i væggen.
- Hvis du taber en æske tændstikker på gulvet, kan jeg ikke ved et enkelt blik på dem fortælle dig det eksakte antal der var i æsken.
- Jeg er ikke blottet for empati.
- Jeg er ikke et matematisk geni, som kan udregne selv de mest vanskelige matematiske opgaver på et øjeblik.
- Jeg er ikke arrogant - men når jeg er i større forsamlinger med mennesker, jeg ikke kender, har jeg brug for tid til at "aflæse" folk - og er derfor meget tilbageholdende, indtil jeg er klar til at deltage aktivt.
- Jeg kan sagtens have øjenkontakt. Bare ikke ret længe ad gangen.
- Jeg kan godt lide knus og berøring fra mennesker, jeg er tæt på. Så undgå berøring.
- Jeg kan godt kapere ændringer, bare de sker i god tid.
- Jeg kan godt ændre mine rutiner, hvis det sker i et trygt miljø og miljø-rutine for mig hænger sammen.
- Jeg kan godt klare spontane planer, hvis jeg selv er den, der tager initiativet (for så har jeg selv forberedt mig på det).
- Jeg kan sagtens have gode, sociale relationer - bare ikke så mange, som andre.
- Jeg kan ikke være i et kærligt forhold, det er fordi jeg ikke forstår meningen med det.
- Jeg kan godt agere i større forsamlinger, bare ikke så længe ad gangen.
- Jeg forstår ikke jokes eller vittigheder, jeg kan ikke se det sjove i det.
- Jeg kan godt klare at have planer 2 dage i træk, men jeg skal til gengæld bruge et par dage efterfølgende på at komme til kræfter igen, fordi jeg bliver udmattet i både hoved og krop.
- Jeg er den samme, som jeg altid har været, men nu har jeg mulighed for at forstå, hvorfor nogle ting er svære, og mulighed for at tage hensyn til mig selv. Det er en proces, som kommer til at tage tid, da nogle ting er sværere at acceptere end andre. Jeg har, som tidligere skrevet, mistet nogle venner efter jeg har fået diagnosen (autisme) - og selv om det gør ondt, så er jeg nu kommet så langt, at jeg mener, at DE har et endnu større problem end jeg. Jeg er sikker på, at jeg med tiden får et meget bedre og mindre stressende liv, fordi jeg nu ved, hvad jeg skal forholde mig til.
Jeg vil afslutte med en tese, hvis du har mødt en autist, så har du ”kun” mødt en autist, vi er nemlig alle lige så forskellige som alle andre.
Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.
Jeg kommer gerne ud og holder foredrag, om det at have gået med autisme i 42 år - uden at kende til diagnosen, se mere om mit tilbud her.
Kunne du tænke dig at få et nyhedsbrev, hver gang jeg udgiver et blogindlæg, så kan du tilmelde dig her, det er helt gratis.