Bemærk jeg kan ikke stå til ansvar for hvad jeg skriver. Det jeg skriver i nedenstående artikel er min egen erfaring og indsamlet viden.
Informationerne på denne hjemmeside er ikke beregnet på rådgivning eller til at stille en diagnose inden for Klinefelter Syndrom, Autisme, Epilepsi, Diabetes eller andre nævnte diagnoser her på siden.
Skulle du have spørgsmål til diagnoser eller behandling eller er du bekymret for at være syg, vil jeg råde dig til, at opsøge din egen læge eller lægevagten.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Kategori: Autisme
- Visninger: 738
Analogien "Sociale Tømmermænd" for en nedsmeltning er meget beskrivende. Lad os uddybe denne analogi
Sociale Tømmermænd som Analog for Nedsmeltning
- Umiddelbare Følelser
• Tømmermænd: Når man vågner op med tømmermænd, føler man sig ofte udmattet, forvirret, og ude af stand til at fungere normalt.
• Nedsmeltning: På samme måde, når man oplever en følelsesmæssig eller mental nedsmeltning, føler man sig overvældet, ude af balance og ofte ude af stand til at håndtere daglige opgaver. - Årsager
• Tømmermænd: Skyldes ofte overforbrug af alkohol og en nat med overdreven social interaktion.
• Nedsmeltning: Skyldes ofte en ophobning af stress, pres, og emotionel udmattelse, måske efter en periode med intense sociale eller professionelle krav. - Kroppens Reaktion
• Tømmermænd: Kroppen reagerer med hovedpine, dehydrering, kvalme og generel utilpashed.
• Nedsmeltning: Kroppen kan reagere med fysisk udmattelse, hovedpine, maveproblemer og andre stress-relaterede symptomer. - Mentale og Følelsesmæssige Tilstand:
• Tømmermænd: Man kan føle sig skamfuld, angst og have svært ved at huske aftenen før.
• Nedsmeltning: Man kan føle sig overvældet af følelser, som angst, depression, og en følelse af håbløshed. - Bedring:
• Tømmermænd: Kræver tid, hvile, væske og næring for at komme sig.
• Nedsmeltning: Kræver ofte tid, hvile, støtte fra andre, og måske professionel hjælp for at komme sig. - Forebyggelse:
• Tømmermænd: Kan forebygges ved moderat alkoholforbrug og passende væske indtag.
• Nedsmeltning: Kan forebygges ved stresshåndtering, selvpleje, sunde sociale grænser og regelmæssig mental sundhedspraksis.
Ved at bruge analogien "Sociale Tømmermænd" bliver det lettere at forstå og relatere til de komplekse følelser og reaktioner, der følger med en nedsmeltning. Det understreger også vigtigheden af forebyggelse og selvpleje for at undgå at komme i sådanne tilstande.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Kategori: Autisme
- Visninger: 961
I videoen denne gang kommer jeg til at bruge ord og termer som jeg absolut ikke plejer at gøre, når jeg rammer disse ord og termer vil jeg for en kort stund skrive hvad de enkelte ord betyder i stedet for, videoen denne gang vil komme til at være mere målrette dem der skal hjælpe os i vores hverdag eller hjælpe os med at navigere rundt i vores liv. Det vil sige min video denne gang er mere målrettet fagpersoner, men patienten eller borgeren kan nu sagtens se den alligevel, måske kan man lære noget nyt om sig selv.
Jeg vil gerne dele en oplevelse med jer, som virkelig satte mig på prøve, og forklare lidt om, hvad sociale tømmermænd betyder for personer som mig med autisme, funktionelle lidelser og diabetes.
For nylig var jeg i et fælles rum sammen med fire andre borgere. Hver af os havde vores egne musikpræferencer, så der blev spillet fire forskellige musikstykker samtidig. Én person lyttede og sang med på Kim Larsen, en anden lyttede til Bamses rejse (børnesange), tredje lyttede til Kyllings rejse, og den fjerde lyttede til noget helt andet. Dette skabte en kakofoni af lyde. Samtidig debatterede personalet i rummet, og jo højere musikken blev, jo højere talte de.
Denne situation blev hurtigt uoverkommelig for mig. For at kunne klare det, måtte jeg forlade lokalet. Desværre blev personalet forundrede over min reaktion, og efterfølgende fik jeg strengt besked på, at jeg ikke måtte forlade lokalet igen, hvilket jeg opfattede som magtanvendelse.
Jeg ønsker at forklare, hvad sociale tømmermænd betyder for personer med autisme og funktionelle lidelser. Sociale tømmermænd er den udmattelse og det ubehag, som mange af os føler efter at have været i en overstimulerende social situation. Når vi udsættes for høje lyde, mange forskellige samtaler eller andre sanseindtryk på én gang, kan vores hjerner blive overbelastede. Dette er en form for sanseforstyrrelse, hvor vi ikke kan filtrere eller håndtere de mange indtryk på en gang.
For mig resulterede denne overbelastning i, at jeg måtte tage hjem og sove i 2,5 timer efter aftensmaden for at komme mig. Andre brugere i rummet holdt sig for ørene, men dette blev overset af personalet. Når vores behov ikke bliver taget hensyn til, kan det føre til stor stress og udmattelse.
Det er vigtigt at forstå, at mennesker med autisme og funktionelle lidelser har brug for et roligt og struktureret miljø. Overstimulering kan føre til sociale tømmermænd, hvor vi efterfølgende har brug for lang tid til at komme os. Jeg håber, at min oplevelse kan være med til at skabe større forståelse og respekt for vores udfordringer, så vi kan få den nødvendige støtte og hensyn, der hjælper os til at trives.
Sanseforstyrrelser, også kendt som sensoriske integrationsforstyrrelser, refererer til vanskeligheder med at modtage, sortere og reagere på sensorisk information fra omgivelserne. Personer med autisme og funktionelle lidelser kan opleve hyper- eller hyposensitivitet overfor sanseindtryk, hvilket betyder, at deres reaktion på stimuli kan være enten forstærket eller dæmpet.
Hyperresponsivitet (overfølsomhed) kan manifestere sig som overvældende reaktioner på almindelige lyde, lys, berøringer, smage eller lugte. For eksempel kan en person med hyperresponsivitet finde lyden af flere musikkilder, som spiller samtidig, ekstremt stressende og ubehagelig. De kan også reagere stærkt på visuelle stimuli, som et rum med mange bevægelige objekter eller skarpe lys.
Hyposensitivitet (underfølsomhed) kan på den anden side føre til, at en person søger mere intense sanseoplevelser for at føle sig stimuleret. Dette kan resultere i, at de søger stærkere lydindtryk eller mere intens fysisk aktivitet.
Når en person med autisme og/eller funktionelle lidelser oplever en sanseoverbelastning, kan det føre til en tilstand kendt som sensorisk overload. Dette sker, når hjernen bliver bombarderet med for mange sanseindtryk på én gang, og den har svært ved at bearbejde og sortere informationerne. Symptomer på sensorisk overload kan inkludere angst, irritabilitet, fysisk ubehag, hovedpine, og i nogle tilfælde nedsmeltning (meltdown), hvor personen kan blive ude af stand til at kommunikere eller handle rationelt.
For at komme sig ovenpå en dag med sensorisk overload eller sociale tømmermænd har personer med autisme ofte brug for restitutionstid. Restitution er en periode, hvor personen kan trække sig tilbage til et roligt og velkendt miljø for at reducere stimuli og genvinde energien. Denne restitutionstid kan inkludere aktiviteter som at hvile i et stille rum, udføre afslappende rutiner, eller engagere sig i aktiviteter, der giver en følelse af tryghed og komfort.
Det er afgørende at skabe et støttende miljø, der tager hensyn til disse sensoriske behov. Implementeringen af sensoriske strategier, såsom brug af støjreducerende hovedtelefoner, dæmpet belysning, og muligheden for at trække sig tilbage til et stille område, kan hjælpe med at forebygge og håndtere sensorisk overload.
Desuden er det vigtigt at anerkende, at restitution ikke kun er et fysisk behov, men også et psykologisk behov. Efter en dag med intense sanseindtryk kan en person med autisme eller funktionelle lidelser opleve mentale og følelsesmæssige eftervirkninger, der kræver tid og ro til at bearbejde. Dette kan indebære at tage sig tid til at reflektere, udføre mindfulness-øvelser, eller simpelthen at være alene i et trygt miljø.
For at opsummere, sanseforstyrrelser kan skabe betydelige udfordringer i dagligdagen for personer med autisme og funktionelle lidelser. At forstå og imødekomme deres behov for sensorisk regulering og restitution er afgørende for vores trivsel og evne til at fungere optimalt i forskellige miljøer.
Restitutionsbehovet efter sanseoverbelastning varierer betydeligt fra person til person og kan afhænge af flere faktorer, herunder graden af overbelastning, den enkeltes generelle helbredstilstand, og hvor godt personen er i stand til at håndtere sanseindtryk.
For nogle personer med autisme og funktionelle lidelser kan restitutionen tage et par timer, mens det for andre kan tage en hel dag eller endda længere. Nogle specifikke faktorer, der kan påvirke restitutionstiden, inkluderer:
- Graden af Overbelastning: Jo mere intens og langvarig sanseoverbelastningen har været, jo længere tid kan det tage at komme sig.
- Individuel Sensitivitet: Nogle personer er mere følsomme over for sanseindtryk end andre og kan derfor have brug for længere restitutionstid.
- Coping Strategier: Personer, der har effektive strategier og værktøjer til at håndtere sanseindtryk, kan ofte restituere hurtigere.
- Støttende Miljø: Et roligt, forudsigeligt og støttende miljø kan fremme hurtigere restitution.
- Generel Helbredstilstand: En persons generelle fysiske og mentale helbred spiller også en rolle. Dem med kroniske sygdomme som diabetes kan have længere restitutionstider på grund af den ekstra belastning på deres krop.
F.eks. kan en person, der har oplevet en intens dag med mange forskellige sanseindtryk, have brug for en hel dag til at komme sig fuldt ud. Det kan indebære en periode med fuldstændig hvile og fravær af yderligere sanseindtryk, såsom lys og lyd. I andre tilfælde kan nogle timer i et stille og afslappende miljø være tilstrækkeligt.
Det er vigtigt at bemærke, at det at ignorere behovet for restitution kan føre til en kumulativ effekt, hvor sanseoverbelastning og stress akkumuleres over tid, hvilket kan resultere i længere restitutionstid og forværring af symptomer.
Derfor er det afgørende at lytte til den enkelte persons behov og give dem den nødvendige tid og plads til at komme sig, uanset om det tager timer eller dage.
En Autistisk Nedsmeltning: En Patients Perspektiv til Fagpersonale
Kære fagpersonale,
Jeg fortæller dette for at give jer indsigt i, hvad en autistisk nedsmeltning er, hvordan det føles at opleve en sådan, og hvilke konsekvenser det kan have. Jeg håber, at min beskrivelse kan hjælpe jer med bedre at forstå og støtte patienter som mig.
Hvad er en Autistisk Nedsmeltning?
En autistisk nedsmeltning er en intens reaktion på en overvældende situation. Det kan sammenlignes med en kortslutning i hjernen, hvor al kontrol og rationel tænkning forsvinder. For mig kan det udløses af sensorisk overbelastning, følelsesmæssig stress, eller når jeg befinder mig i en situation, hvor jeg ikke kan kommunikere mine behov eller følelser effektivt.
Under en nedsmeltning kan jeg opleve:
- Fysisk reaktion: Mine muskler spænder op, jeg kan ryste eller stivne, og jeg kan opleve intens hovedpine eller kvalme.
- Følelsesmæssig reaktion: Jeg kan føle mig fanget, desperat, bange eller overvældet af sorg og frustration.
- Mental reaktion: Min evne til at tænke klart forsvinder, og jeg kan ikke bearbejde information eller tage beslutninger.
Hvordan Føles en Nedsmeltning?
Forestil dig, at du er i en overfyldt sal, hvor alle taler højlydt. Lysene blinker, og du har en stram deadline at overholde, men dine hænder er bundet bag din ryg. Du prøver at råbe om hjælp, men ingen lytter. Det er den slags desperation og kaos, jeg oplever under en nedsmeltning.
I løbet af en nedsmeltning føles det som om, at:
- Overstimulering: Hvert lys, lyd og bevægelse omkring mig bliver uudholdelig. Det er som om, mine sanser er skruet op til maksimum, og jeg kan ikke filtrere nogen af dem fra.
- Tab af kontrol: Jeg føler, at jeg mister kontrollen over min egen krop og mine følelser. Mine tanker kan ikke samles, og jeg kan ikke finde en måde at stoppe det på.
- Panikanfald: Følelsen af panik overtager. Min puls stiger, vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk, og jeg føler en intens trang til at undslippe, selvom jeg ikke kan finde en vej ud.
- Ubehag og smerte: Hovedpine, muskelsmerter og kvalme kan alle blive en del af oplevelsen. Det føles som om, min krop reagerer fysisk på den mentale og følelsesmæssige overbelastning.
Efter en nedsmeltning kan konsekvenserne være lige så overvældende:
- Fysisk udmattelse: Jeg føler mig fuldstændig drænet, som om jeg har løbet et maraton. Mine muskler er ømme, og jeg har brug for tid til at komme mig.
- Følelsesmæssig tomhed: En følelse af følelsesmæssig udmattelse og tomhed følger ofte. Jeg kan føle mig skamfuld og skyldig over min reaktion, hvilket kan føre til selvkritik.
- Mentalt træthed: Mine mentale evner er nedsat i flere dage efter en nedsmeltning. Det kan være svært at koncentrere sig, tænke klart og udføre daglige opgaver.
Konsekvenserne af en Nedsmeltning
Nedsmeltninger har en række konsekvenser, der kan påvirke mig både fysisk og følelsesmæssigt i lang tid efter episoden.
- Fysiske konsekvenser: Jeg kan føle mig udmattet i flere dage, have smerter i kroppen og opleve søvnløshed.
- Følelsesmæssige konsekvenser: Følelsen af skam og skyld kan være overvældende. Jeg kan føle mig som en byrde for dem omkring mig, hvilket kan føre til social tilbagetrækning.
- Sociale konsekvenser: Folk, der ikke forstår nedsmeltninger, kan tro, at jeg er dramatisk eller ude af kontrol, hvilket kan skade mine relationer og forværre min isolation.
Hvad Kan I Gøre som Fagpersonale?
1. Vær opmærksom på udløsere: Identificer og minimer situationer, der kan føre til nedsmeltninger. Forstå mine individuelle udløsere, og vær villig til at tilpasse omgivelserne for at reducere stress.
2. Kommunikation: Vær tålmodig og lyttende. Under en nedsmeltning kan jeg have svært ved at kommunikere klart. Efter episoden, giv mig tid og plads til at forklare, hvad der skete fra mit perspektiv.
3. Støtte: Vis forståelse og undgå at dømme. Jeg har brug for empati, ikke kritik. Efter en nedsmeltning, spørg hvad jeg har brug for og respekter mine behov, hvad enten det er tid alene eller praktisk hjælp.
En Analogi: Sociale Tømmermænd
For at forstå den langsigtede effekt af en nedsmeltning kan vi sammenligne det med "sociale tømmermænd." Efter en social begivenhed, hvor jeg har forsøgt at tilpasse mig og følge med, kan jeg føle mig drænet og ude af stand til at fungere normalt i flere dage. En nedsmeltning intensiverer disse følelser og kan efterlade mig endnu mere udmattet og ude af balance.
Afsluttende Ord
Jeg håber, denne beskrivelse kan hjælpe jer med at forstå, hvad en autistisk nedsmeltning indebærer, og hvordan I bedst kan støtte patienter som mig. Jeres forståelse og empati kan gøre en enorm forskel i min hverdag og hjælpe mig med at navigere i en verden, der ofte kan føles kaotisk og overvældende.
En Opmærksomhed til Fagpersonale
Som bruger eller borgere er det vigtigt for mig, at hændelser som nedsmeltninger bliver dokumenteret. Hvis en nedsmeltning finder sted i hjemmeplejen eller på et Aktivitets- og samværscenter, er det afgørende, at plejepersonalet kan se, hvad der er sket den pågældende dag.
Jeg forstår, at I som fagpersonale allerede dokumenterer hændelser for andre borgere og brugere, og jeg beder jer om at gøre det samme for mig. Selvom jeg er i stand til at kommunikere og beskrive min dag, kan jeg ofte ikke formidle, hvordan jeg har haft det på grund af skam. Derfor er det vigtigt, at I dokumenterer sådanne episoder, ligesom I gør for andre brugere eller borgere Denne dokumentation kan hjælpe både mig og fremtidigt personale med at forstå og reagere bedre på mine behov.
Tak for jeres tid og opmærksomhed.
Denne artikel er fortalt med håbet om at give et indblik i de udfordringer, jeg som har autisme, står overfor, og hvordan I som fagpersonale kan hjælpe mig med at håndtere og minimere nedsmeltninger.
Jeg har anvendt en AI-tjeneste for at skrive denne artikel.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Kategori: Autisme
- Visninger: 697
Indledning
At leve med autisme kan være en udfordring i sig selv, men når det kombineres med funktionelle lidelser som PNES (Psykogene Non-epileptiske Anfald), Klinefelter Syndrom, Essentiel Tremor og flere andre tilstande, bliver det en daglig kamp for overlevelse og trivsel. Denne artikel belyser de komplekse udfordringer, som personer med disse tilstande står over for, og hvordan omgivelserne, inklusive personale og sundhedsprofessionelle, kan spille en afgørende rolle i deres velbefindende.
Sensorisk følsomhed og autisme
Mange autister oplever en intens følsomhed over for miljømæssige stimuli, især lyd. For personer med autisme kan baggrundsstøj eller høje lyde være ekstremt ubehagelige, hvilket ofte fører til behovet for at trække sig fra situationen. Hvis dette ikke er muligt, kan personen reagere ved at tale nedsættende til folk omkring dem, som en forsvarsmekanisme mod den overvældende sensoriske påvirkning. Dette kan misforstås som uhøflighed, men det er faktisk en coping-strategi for at håndtere sensorisk overbelastning.
Udover verbale reaktioner kan personer med autisme også udvise selvskadende adfærd, såsom at kradse sig selv. Denne adfærd er ikke et forsøg på at få opmærksomhed, men en metode til at håndtere det ekstreme ubehag forårsaget af sensorisk overstimulering.
Funktionelle lidelser og deres konsekvenser
Når autisme kombineres med funktionelle lidelser som PNES, Essentiel Tremor og Klinefelter Syndrom, bliver dagligdagen endnu mere udfordrende. PNES, som indebærer anfalds lignende episoder uden epileptisk årsag, kan være særligt forstyrrende og stressende både fysisk og psykisk. Essentiel Tremor, som forårsager ufrivillige rystelser, kan gøre selv de simpleste daglige opgaver vanskelige og udmattende.
Klinefelter Syndrom, en genetisk lidelse der påvirker mænd, kan føre til en række fysiske og kognitive udfordringer. Når disse tilstande kombineres med atypisk autisme, skaber de en kompleks dagligdag, hvor personen konstant skal navigere mellem forskellige symptomer og behov.
Mobning og manglende forståelse fra personale
En stor udfordring for personer med disse lidelser er mangel på forståelse og støtte fra det personale, der arbejder med dem. Desværre oplever mange mobning og hård behandling fra personalet, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for personens mentale helbred og generelle velbefindende. Når personer med komplekse behov ikke får den rette støtte, kan det føre til yderligere isolation og forværring af deres symptomer.
Kostændringer og nedsat spiselyst
Nedsat spiselyst er et almindeligt problem blandt personer med autisme og andre funktionelle lidelser. For at imødekomme dette problem har nogle valgt at blende deres mad, såsom rugbrødsmadder, for at gøre det lettere at indtage. Mens denne kostændring er blevet rost af diætister og sundhedspersonale, der forstår personens behov, møder den ofte modstand fra andet personale. Denne modstand kan skabe en negativ atmosfære og yderligere stresse personen.
Træthed og behovet for hvile
Efter en dag på et Aktivitets- og Samværscenter er mange personer med disse lidelser ekstremt udmattede og har brug for flere timer til at komme sig. Behovet for et roligt sted at hvile og komme sig er ofte overset, hvilket kan føre til øget stress og forværring af symptomer. Det er afgørende, at der skabes miljøer, hvor personer med disse behov kan finde ro og hvile.
Afslag på passende boformer
Desværre oplever mange personer afslag på ansøgninger om passende boformer, fordi kommunen ikke tager hensyn til deres grundlæggende sygdomme. Dette kan føre til en yderligere belastning og følelse af håbløshed. Det er vigtigt, at kommunale myndigheder og sundhedsvæsenet arbejder sammen for at forstå og imødekomme de komplekse behov hos personer med autisme og funktionelle lidelser.
Vejen frem: Forståelse og støtte
For at skabe en bedre hverdag for personer med autisme og funktionelle lidelser er det nødvendigt med en grundlæggende ændring i tilgangen til pleje og støtte. Sundhedsprofessionelle og personale skal uddannes i at forstå de unikke udfordringer, som disse personer står overfor, og hvordan man bedst støtter dem.
Dette inkluderer at anerkende og respektere behovet for sensorisk ro, støtte til kostændringer, og at skabe miljøer, hvor personer kan finde hvile og komme sig efter udmattende dage. Kommunale myndigheder skal også tage et mere helhedsorienteret syn på personens behov, når de vurderer ansøgninger om boformer og støtteordninger.
Konklusion
At leve med autisme og funktionelle lidelser som PNES, Klinefelter Syndrom og Essentiel Tremor kræver en enorm mængde styrke og mod. Det er afgørende, at både sundhedsprofessionelle og personale, der arbejder med disse personer, forstår og støtter deres unikke behov. Ved at skabe et miljø præget af forståelse og respekt kan vi hjælpe med at forbedre livskvaliteten for dem, der kæmper med disse udfordringer dagligt.
I sidste ende handler det om at skabe en mere inkluderende og empatisk verden, hvor alle har mulighed for at trives, uanset deres diagnoser og udfordringer. Det er kun gennem forståelse, støtte og respekt, at vi kan skabe en bedre fremtid for personer med autisme og funktionelle lidelser.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Kategori: Autisme
- Visninger: 2616
Alt nyt er svært for mange, men meget nyt og nye rutiner og ny struktur kan være endnu svære for os med Autisme.
At få en diagnose kan være en udfordring i sig selv, men når man skal håndtere to diagnoser på samme tid, kan det virke overvældende. Når man har autisme og samtidig har fået diagnosen sukkersyge, er der en række ting, man kan gøre for at etablere nye rutiner, der kan hjælpe med at håndtere begge diagnoser på en effektiv måde.
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad sukkersyge er, og hvordan det påvirker kroppen. Sukkersyge er en sygdom, der påvirker, hvordan kroppen håndterer glukose (sukker). Kroppen producerer normalt insulin, som hjælper med at regulere glukoseniveauet i blodet. Men hvis man har sukkersyge, producerer kroppen enten ikke tilstrækkeligt med insulin eller bruger det ikke effektivt nok. Dette kan føre til højt blodsukker og langsigtede sundhedsmæssige problemer.
Når man har autisme, kan det være en udfordring at håndtere forandringer og nye rutiner. Derfor kan det være en god ide at involvere en sundhedsfaglig professionel, som kan hjælpe med at udvikle og implementere en rutine, der fungerer for personen og vedkommendes behov.
En af de vigtigste ting, man kan gøre, når en person har sukkersyge, er at spise en sund og afbalanceret kost. Dette kan være en udfordring, hvis man har en autisme diagnose, da nogle personer med autisme kan have en tendens til at være kræsne i forhold til mad. Derfor kan det være en god ide at få hjælp fra en diætist eller ernæringsekspert til at udvikle en kostplan, der er afbalanceret og samtidig tager hensyn til sine individuelle behov og præferencer.
Det er også vigtigt at etablere en fast rutine for måltiderne. Dette kan omfatte at spise på bestemte tidspunkter hver dag og at have faste måltider og snacks. Dette kan hjælpe med at regulere blodsukkeret og minimere risikoen for at få for højt eller for lavt blodsukker.
Hvis man tager medicin til at regulere blodsukkeret, er det vigtigt at etablere en fast rutine for at tage sin medicin. Dette kan omfatte at tage medicinen på samme tidspunkt hver dag og at have en påmindelse eller en påmindelsestjeneste, der kan hjælpe personen med at huske at tage sin medicin.
Endelig er det vigtigt at få regelmæssig motion, da dette kan hjælpe med at regulere blodsukkeret og forbedre den generelle sundhed.
Hvis man har autisme, kan det være en udfordring at finde en form for motion, der fungerer for personen. Derfor kan det være en god ide at tale med en træner eller en sundhedsfaglig professionel, der kan hjælpe med at udvikle en træningsrutine, der er tilpasset personens behov og præferencer.
Det kan også være en god ide at have en støtteperson eller et netværk, der kan hjælpe personen med at etablere nye rutiner og følge dem. Dette kan omfatte en pårørende, en ven eller en sundhedsfaglig professionel, der kan hjælpe med at holde personen ansvarlig og støtte personen i sin proces.
Det kan også være nyttigt at holde en dagbog eller et log over dine blodsukkerniveauer, måltider og motion. Dette kan hjælpe personen med at identificere mønstre og tilpasse sine rutine efter behov.
Endelig er det vigtigt at huske, at det kan tage tid at etablere nye rutiner, og det er okay at have tilbagefald. Det er vigtigt at være tålmodig og ikke give op, men i stedet fortsætte med at arbejde på at etablere sunde og effektive rutiner, der kan hjælpe med at håndtere både sukkersyge og autisme.
I sidste ende kan det være en udfordring at håndtere to diagnoser på samme tid, men med den rette støtte og strategier kan man etablere nye rutiner, der kan hjælpe med at håndtere begge diagnoser på en effektiv måde. Det er vigtigt at tale med en sundhedsfaglig professionel og involvere et støttenetværk for at få den nødvendige støtte og vejledning.
- Detaljer
- Skrevet af: Henrik Larsen
- Kategori: Autisme
- Visninger: 1307
At have autisme kan påvirke evnen til at kommunikere socialt. Os med autisme kan have svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser, og vi kan have problemer med at indgå i almindelige sociale situationer. Vi har en anden kognitiv stil med andre ord har vi ikke en medfødt evne til at kunne aflæse sociale situationer.
Autisme er et livslangt handicap, der er endnu ikke fundet en helbredelse, men der kan ske udvikling og læring på mange områder. Den gennemgribende udviklingsforstyrrelse som jeg og andre med Autisme har vil altid være dominerende og vi har alle brug dir individuel og kontinuerlig støtte hele livet, så med andre ord ”Et barn med autisme, vil blive en voksen med Autisme”.
Inden jeg fik autisme diagnosen var jeg i stor vildrede om hvad der var galt, jeg vidste bare, at når mit program væltede så fik jeg vildt meget angst, så meget at jeg går i forsvarsstilling med mere. Jeg bliver ikke sur, men jeg bliver ekstrem vred og endnu mere ked af det, fordi jeg lader angsten styre mit liv.
Igen her til aften – er noget sådan sket, og jeg bliver presset ud i det, fordi der så siges usandheder om, at jeg selv ofte har haft ønske om at få hjælp tidligere, men det er kun forekommet hvis jeg har haft en meget tidlig aftale dagen efter eller, at jeg har haft det meget dårligt og har haft behov for et tidligere besøg af andre årsager men, at sige og skrive at jeg selv ønsker det tidligere generelt, er altså en stor fed løgn.
Jeg føler at man håner mit handicap, men jeg kan altså ikke gøre ved at jeg har Autisme, jeg kan ikke gøre ved at når forudsigeligheden bliver tilsidesat – at jeg så får et angst anfald. Hele mit liv til dato har bygget på forudsigelighed, som barn når jeg kom hjem fra skolen, vidste jeg at min mor var hjemme hver eneste dag til at tage imod mig.
Jeg ser det som mangel på respekt, når man laver om på aftaler, i denne uge er det sket et par gange eller er det 3 gange, at det har været ændret, det er alt for mange gange, det er blevet ændret. Og hver gang det ændres så får jeg et angst anfald – ja og jeg kan mærke det i høj grad, det er til stor gene for mig, jeg får det rigtigt slemt. Og jeg bliver så ked af at jeg får det på den måde, og jeg tænker at det nok heller ikke er så sundt som det lyder.
Men det er lidt som om, at min kære kommune ikke rigtigt vil acceptere at jeg har autisme, jeg ved at man har forsøgt at få mine problemer parkeret på et andet område, det kommer jeg nærmere ind på når jeg modtager det på skrift. Som et lille hint fik jeg meget opklaring på en samtale torsdag eftermiddag. En samtale jeg er meget glad for at jeg fik holdt, men mere om den samtale kommer meget snart.
Så når der sker ændringer i min struktur som f.eks. at mit bad skal flyttes til en anden tid bare en enkelt gang, kommer i ubalance med den balance jeg selv har valgt. Jeg er stærkt knyttet til min struktur, hvilket også i aften kunne ses her.
Os med autisme er ofte optaget af de samme ting, handlinger og interesser i påfaldende lang tid, her kan det være tvangsprægede handlinger, formålsløse rutiner eller ligefrem manier. Man kan som autist have en stereotype i vores kropsbevægelser, det kan være at baske med hænderne eller snurre rundt. Autisten kan være stærkt knyttet til bestemte genstande og reagere i protest hvis der sker en uforudset ændring i omgivelserne eller når aftaler brydes. Autisten kan herved insistere på, at rutinerne genoptages.
Afslutningsvis vil jeg bare sige, at vi autister kan have meget livskvalitet hvis samfundet og de sociale myndigheder forstår vores udfordringer og med den rette hjælp så kan vi autister udvikle os gennem hele livet.
Du må gerne dele, men kopiering er ulovligt
Kopiering af opskrifter, diverse tekster samt billeder
og video fra hjemmesiden er ikke tilladt.
Hjemmesiden er lavet i samarbejde med Autismefoto
Kopiering af opskrifter, diverse tekster samt billeder
og video fra hjemmesiden er ikke tilladt.
Hjemmesiden er lavet i samarbejde med Autismefoto