Generaliserede anfald
Ved generaliserede anfald er begge hjernehalvdele involveret fra begyndelsen af anfaldet. Generaliserede anfald kan ligesom partielle anfald komme til udtryk på forskellig måde:
Ved generaliserede anfald er begge hjernehalvdele involveret fra begyndelsen af anfaldet. Generaliserede anfald kan ligesom partielle anfald komme til udtryk på forskellig måde:
- Absencer
- Myoklone ryk (myoklonier)
- Tonisk-klonisk krampeanfald
- Toniske kramper
- Astatiske (atoniske) anfald
- Uklassificerbare anfald
- Psykogene non-epileptiske anfald (PNES)
Absencer
Absencer viser sig ved, at man er fraværende et kort øjeblik - som regel mindre end 10 sekunder. Samtidig kan der være øjendrejning og eventuelt en let for- eller bagoverbøjning af hovedet. Anfaldet begynder og slutter brat, og man er bagefter fuldstændig frisk igen. Absencer kan være svære at få øje på, men kan være meget hyppige - de kan ofte optræde flere gange i timen.Denne kortvarige absencetype optræder stort set udlukkende hos normalt begavede personer. Hos den mentalt retarderede ses oftest såkaldte atypiske absencer.De er lænegerevarende 30 - 60 sekunder og ledsages ofte af at hovedet falder let forover. De kommer oftest et par gange daglig.
Myoklone ryk (myoklonier)
Myoklonier er pludselige ryk i musklerne, hvorunder man eventuelt taber eller slynger ting ud af hænderne eller måske knækker sammen i knæene. Myoklonierne kan optræde enkeltvis eller i serier.
Tonisk-klonisk krampeanfald
Tonisk-kloniske kramper er den mest voldsomme anfaldstype. Anfaldet starter med en tonisk fase, hvor man bliver stiv i hele kroppen og mister bevidstheden. Efter nogle sekunder udvikler det sig til en klonisk fase, hvor der kommer rytmiske trækninger i hele kroppen. Under anfaldet er vejrtrækningen midlertidigt ophørt, og man kan blive blå i hovedet. Der kan være slim og eventuelt blod om munden, da der kan forekomme bid i tunge eller kind under anfaldet. På grund af krampe omkring blære og endetarm kan der eventuelt komme vandladning eller afføring under anfaldet.De fleste tonisk-klonisk krampeanfald varer 1 - 2 minutter. Herefter vil vejrtrækningen typisk blive snorkende, og man vil sove tungt. Man kommer langsomt til sig selv og er bagefter træt og øm i musklerne. De tonisk-kloniske anfald kaldte man tidligere “Grand Mal” anfald.
Toniske kramper
Ved toniske kramper bliver man pludselig stiv i hele kroppen og mister bevidstheden. Ved anfaldets start kan det lyde som om man skriger, fordi luften trykkes ud af lungerne og forbi stemmelæberne. Hvis man står op, mister man balancen og falder.Toniske kramper er ofte relativt korte, typisk cirka 10 - 15 sekunder, og man er hurtigt frisk igen.
Astatiske (atoniske) anfald
Ved astatiske (atoniske) anfald mister musklerne deres spænding. Anfaldene viser sig ved pludselig muskelslaphed, og man falder sammen. Dette medfører risiko for at slå sig voldsomt. Personer, der har denne type anfald, er derfor ofte nødt til at bruge beskyttelseshjelm.
Uklassificerbare anfald
Til trods for et stort observations- og undersøgelsesprogram vil der altid være tilfælde, hvor det ikke lader sig gøre at bestemme, hvilken type epileptiske anfald det drejer sig om. Hos udviklingshæmmede kan anfaldene - som en følge af hjerneskaden - udløses fra flere steder i hjernen. Derfor kan det være svært at klassificere anfaldene.
Psykogene non-epileptiske anfald (PNES)
PNES-anfald – eller ofte i daglig tale pseudoanfald er rent psykisk betingede anfald, som ligner og forveksles med epileptiske anfald. PNES-anfald optræder ret hyppigt hos udviklingshæmmede - både blandt dem, som har epilepsi, men også blandt dem, som ikke har epilepsi. Anfaldene udløses ofte på grund af den udviklingshæmmedes ubevidste ønske om omsorg og opmærksomhed. Eller det kan være en måde at afværge krav fra omgivelserne på. Da epilepsi er hyppigt forekommende blandt udviklingshæmmede, har de fleste oplevet epileptiske anfald blandt andre medbeboere. Her har de set, hvilken reaktion og opmærksomhed epilepsianfald medfører. Pseudoepileptiske anfald er ofte mere groteske i deres udtryksform, de er forskellige fra gang til gang, ofte længerevarende end epileptiske anfald og efterfølges ikke af for eksempel søvn eller konfusion. Er man i tvivl om det drejer sig om pseudoepileptiske anfald eller epileptiske anfald, kan det være en hjælp at foretage videooptagelser.