De seneste 5 til 6 uger har været ekstremt hæslige for mig at komme igennem. Jeg har haft ekstremt meget kaos i mit hoved og tankerne har mylderet rundt, en ide jeg fik er måske det forkerte at kalde det en ide, men jeg vil snare kalde det en gave til min ven, som i den grad blev stjålet med arme og ben på ingen tid. En opfølgning på den indledning kommer inden længe.
Men for at vende tilbage til det, som for mig fylder rigtigt meget og som oftest ender ud i kaos, angst og heldigvis meget sjældent selvskadende adfærd. Så er det en del negative oplevelser.
- Det sker for meget omkring mig
- For høje lyde
- For stærkt lys
- At blive for overvældet (også følelsesmæssig)
- Kaos i rutiner
- Grubleri
- For lidt søvn
- Alt for høje krav
- Alt for høje forventninger
Jeg forsøger (så godt jeg kan) at skåne mig selv ud fra ovenstående liste for de slags ting. Nogle ting har også praktiske løsninger, såsom at bruge armstrækkeskinner eller noget ekstra luft fra min maskerespirator.
Men når der stilles alt for høje forventninger eller krav til mig, så går det galt på mange områder, men når jeg nu bruger ordet KAOS – så er det faktisk stress jeg har, men ikke den form for stress som ses blandt normalt fungerende – personer uden autisme.
Hvornår kommer det så, hos mig kommer det fra både de grundlæggende faktorer men også fra situationer. Ganske kort så er det pisse hammerende irriterende at få det på den her måde, fordi når jeg som autist kommer herud, så er jeg meget mere sårbar og min selvforståelse bliver meget ringe. Det betyder at jeg ikke har adgang til mine sædvanlige mesteringsstrategier.
At have KAOS eller stress er absolut ikke spor rart, det er modbydeligt og ganske umuligt at give en præcis forklaring på hvordan det føles, det betyder jo at jeg trækker mig tilbage i mig selv og lukker mig inde.
Når det går galt hos mig, så er det fordi der foregår en særlig relation mellem mig og andre i miljøet, det vil jo helt naturligt udfordre eller overskride mine ressourcer – og det har indflydelse på min velbefindendetilstand. Og så kommer vi frem til både de grundlæggende faktorer og situationsbestemte faktorer.
Grundlæggende faktorer er for mig
- Søvnproblemer
- Sociale krav
- Sanseforstyrrelser
- For mange og høje krav
- Uforudsigelighed
- Nederlag jeg har svært ved at forstå
- Og så videre
Situations bestemte faktorer er for mig
- Konflikter
- Vikarer
- Uretfærdighed og skuffelser
- Ændring af en aftale
- Pludselige forandringer
- Og så videre
Når jeg så oplever, at der kommer KAOS, så er der tegn som mine omgivelser kan tjekke om de er akutte eller er langvarige.
De akutte tegn kan og er for det meste
- De langvarige tegn hos mig kan så væreJeg lukker ned, taler ikke med andre og er stille
- Udadreagerende adfærd
- Selvskadende adfærd
- Angstanfald
- Panikangst
- Handlingslammelse
- Spise forstyrrelse
- Trøstespisning
- Tankeforstyrrelser
Den eneste måde jeg kan mestre det på er, at jeg melder mig syg, eller tager mine røde armstrækkeskinner på, så jeg langsomt igen kan vende tilbage til mit normale mig, altså til den som jeg er normalt men med mine udfordringer.
Men der er nu også nogle andre tegn der bør være fokus på, det er de advarselstegn der kommer, og det er jo meget vigtigt at præcisere at der ikke findes nogen facit løsning, fordi vi alle med eller uden autisme eller andre diagnoser er vidt forskellige individerne.
De advarselstegn som mine omgivelserne først skal kigge efter, er dels tabet af mine færdigheder: Hygiejne, koncentration, hukommelsen, social omgang, hverdags færdigheder, nærvær.
Jeg kan også blive negativ: og der er det utrygheden, støj følsomhed, ked af det, manglende overskud til arbejde, venner og familie, irritabilitet, rastløshed, angst, tvangshandlinger, bekymring.
Men der er også lidt positivt men der er nu meget lidt, jeg tror at det skyldes alle de nederlag jeg har oplevet gennem mit liv: Jeg prøver ihærdigt at skærme mig, jeg bliver træt, jeg bruger tid på mine særinteresser – her er det maden der styrker mig mest.
Jeg prøver ihærdigt at mestre mine kaos eller stress tilstande, men det er svært men jeg har dog en god kontakt når det er svært, det er min hjemmevejleder der er god til at hjælpe mig gennem de svære tider, men det er jo ikke alt han kan hjælpe mig med. Men vi har en fælles passion – vi elsker at smage og spise og snakke om mad.
Men jeg håber at jeg hen over tid vil få hjælp og støtte til at kunne have en Plan B eller C parat hvis det hele skulle vælte igen en anden gang. Men også min Plan A skal være skruet sammen så den passer kun til mig.
Det kan være at stress faktorerende skal fjernes, og kravene skal tilpasses mig, med en god struktur, samværet med ligestillede har jeg på plads. Og så skal der være god plads, og ikke mindst muligheden for at trække sig.
Der er mange ting jeg undgå i det daglige, dels så undgår jeg at tage i de indkøbscentre der ligger her i Odense, eller kommer så tidligt eller sent som muligt i deres åbningstider, BILKA kan for eksempel være inden kl. 10 eller efter kl. 20 om aftenen, Rosengårdcentret kommer jeg kun i når jeg lige skal have tjekket eller styr på mit telefonabonnement, Tarup Centret kommer jeg slet ikke i, jeg kan ikke li at komme der, der er et eller andet galt med atmosfæren. Jeg kan nu godt li at komme i IKEA for der er der højt til loftet og det er endnu større, men på den gode måde som jeg kan acceptere, men jeg kan ikke holde ud og være der alt for længe ad gangen.
Dette blogindlæg blev noget længere, end jeg havde ventet det, men jeg tror også at jeg har fået forklaret dette store begreb for min omverden.
Jeg håber at, du vil dele min historie med din omgangskreds.
Husk at tilmelde dig nyhedsbrev her på min side.