Kender du Skam, Skam er modbydelig at stifte bekendtskab med, fordi man ikke har det godt bagefter. Og det var Skam som gjorde, at jeg ret brat og med en mavepuster valgte, at stoppe i bestyrelsesarbejdet i Landsforeningen Autisme Kreds Fyn. Skam kom fordi jeg i flere tilfælde ikke længere kunne følge med.
Men hvorfor – med mine store livs udfordringer, når jeg skal lave noget og bare ikke magter selv det mindste, så er det at man bør overveje hvad man skal, jeg havde forinden mit stop, måtte sige nej til at deltage i 2 eller 3 bestyrelsesmøder.
Når man opdager at Skam er hos en og tilligemed opdager, at det tager 10 minutter at vaske én tallerken op, fordi man gør alt for ikke at smadre den, ja så overtager Skam ens selvværd.
TÆNKEPAUSE: Pinlighed, skyld og skam kan måske minde om hinanden, men det er vidt forskellige følelser. Skam er den tungeste at bære, da den knytter en til hele vores identitet og kan give os fornemmelsen af, at omverdenen har afsløret vores fejlbarlige person.
Når man sidder og skal lave lidt ændringer på en hjemmeside, og man bruger 1 time på en enkelt ting, der før hen kun tog mig 5 minutter, så er det også Skam der tager ens plads, nogen vil måske sige det er pjat at have det på den måde, men nu er de ikke mig, men jeg er mig selv… men det er ikke fordi jeg ikke gider, men det er fordi jeg ikke magter det.
Det at jeg ikke magter ting skyldes at, den håndrysten jeg har, suger så meget energi ud af kroppen, jeg ved at – der er nogen blandt mig der ikke helt tror på det, det hænder at jeg støder på sådanne mennesker når jeg færdes i butikkerne, det såre en at få at vide at man skal skride fordi andre mistænker en for at være enten alkoholiker eller narkoman. Men jeg er ingen af de 2 dele, jeg er en person der har en håndrysten og lidt på begge mine ben, men værst er det på hænderne.
Skam er ødelæggende for ens helbred, det står beskrevet flere af de steder, jeg har søgt efter Skam. Således også beskrevet her:
Skam er en følelse, som er tæt knyttet til synssansen – til forestillinger om eller erfaringer af at blive set eller stillet til skue på uønskede måder.
Den franske filosof Jean-Paul Sartre mente, at skam forudsætter, at mennesket mærker, at det er et objekt for et andet menneskes negative blik.
Skam gør os bevidste om os selv, idet vi mister kontrollen over os selv, fordi vi ikke kan styre, hvordan andre mennesker ser på os. Det er derfor, fotografier af os selv kan være så ubehagelige og skamfulde at se på, fordi de netop lader os se os selv udefra. Ser jeg virkelig sådan ud?
Og når det første folk får øje på, er at man ryster på hænderne, og så kommer den skudt lige fra hoften, med at så mistænkes man for at være enten narkoman eller alkoholiker, uden at folk måske spørger en gang for meget, end som en gang for lidt, spørg for fanden hvorfor i stedet for at komme med fordømmelse.
For det virker som sådan at man bliver dømt for at ryste på hænderne, nå men ofte siger jeg bare til dem, hvad nu hvis jeg har Parkinson – folk bliver så stille og så står de og kigger ned i gulvet, mens de prøver at lave usynlige 8taller eller sparker til gulvet. Nogle få kommer med en undskyldning, tænk før du taler er min opfordring.
Skyldfølelser og følelsen af skam synes begge at være tabu i en tid, hvor vi formodes at være, eller selviscenesætter os selv som frie og udadvendte personer med masser af selvtillid. Begrebet skyld anvendes i daglig tale, mens skam er et mere sjældent begreb i offentligheden og i vores selvforståelse. Og det på trods af, at skam er et kollektivt fænomen. At skamme bruges af diktatoriske samfund, men anvendes også i demokratiske moderne samfund, men i mere forfinede udgaver, som vi ikke har så meget sprog for endnu. Måske af den grund, har Skammerens datter (bog, musical og film) fået så stor succes.
Også inde for familier bruges skam. Den kan optræde og bruges bevidst, f.eks. som kritik eller udebleven ros, men også som en ubevidst videreførsel af egne skamfølelser.
Skam kommer når man mindst venter det, men Skyld er også en del af det her uventet spil. Men jeg skammer mig mest af alt, fordi jeg tilbage til den 4. marts i år, til den ordinære generalforsamling valgte at stille op til Repræsentantskabet i Landsforeningen Autisme, den gang havde jeg det også skidt men ikke så skidt som nu, men jeg skammer mig over at stille op for så sidenhen at opgive kandidaturet fordi jeg ikke magter at være med.
Hænderne på hjertet det her er min oplevelse af det hele, vi havde en suppleant til Repræsentantskabet der kunne træde til i stedet for mig, men tænk sig hvis det ikke havde været tilfældet. Så jo det har været hårdt at tænle på.
Men nu hvor jeg er ude af bestyrelsen, så har jeg også fået meget mere tid til mit liv, til min mor og venner, jeg skammer mig over at havde brugt så meget tid på bestyrelsesarbejdet at jeg ikke kunne se hvor slemt det stod til, det var ikke på grund af min autisme at det fyldte men, mit fysiske handicap blev større og større for at blive mega stort problem, fordi når noget bliver stort på grund af min håndrysten så bliver alt forstærket på den fysiske side. Så de fysiske handicaps bliver mere fremtræden. Jeg skammer mig, og det er sådan jeg føler det og nej det kan og skal ikke diskuteres.
Det her blogindlæg bliver det sidste i serien om, at jeg har valgt at stoppe som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Autisme Kreds Fyn, Skammen er en meget tung byrde at bære, så tung at jeg ikke har kunnet magte at ringe eller snakke med min nu forhenværende formand. Skammen er for tung – til at jeg har lysten til at snakke med formanden, jeg har dog haft snakket med en af de andre fra bestyrelsen helt uden at skamme mig over hvordan det re gået.
Kilder som der er brugt i blogindlægget:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-foeler-vi-skam
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/skam-kan-%C3%B8del%C3%A6gge-sj%C3%A6len
https://coachcare.dk/skamme-skam-skylde-skyld-psykoterapi/
Det er alt for denne gang, du må meget gerne dele indlægget med din omgangskreds, du skal ikke spørge om lov.
Kunne du tænke dig at modtage nyhedsbrev fra mig, så klik her.