Her sidder jeg en tirsdag aften og skriver et indlæg, jeg er meget øv i dag, det er jeg fordi jeg syndes at det hele er noget være lort, jeg vil så gerne lave så mange ting som muligt, nå så mange ting som muligt, men hver aften overrendes jeg at en voldsom træthed, den kan ikke beskrives nærmere, jeg ved at den kan hænge sammen med mit problem vedr. min vejrtrækning. Om natten har jeg en maskine til at hjælpe mig med min vejrtrækning – jeg trækker vejret for hurtigt uden den. Når jeg bare snakker i dag her inden for de sidste 4 måneder så bliver jeg forpustet af at snakke og det er ikke normalt, jeg får nemt let hjertebanken, ikke noget voldsomt, men jeg ved ta det kan hænge sammen med mine problemer med vejrtrækningen. Hvis jeg sover uden maskinens understøttende vejrtrækning så trækker jeg vejret mellem 20 og 22 gange i minuttet om natten, det normale er 15 til 16 gange i minuttet under søvn. Nu må jeg se hvad de siger til mig, når jeg igen kommer op på Respirationscenter Vest i Aarhus.
I går kom et møde på banen, med noget kort varsel, det er opstartsmøde med den nye leverandør af hjemmehjælp, mødet er allerede i morgen, men jeg har haft endnu kortere frister på møder så det her er ikke rekorden, men jeg var dog forberedt på at jeg skulle have et møde, blev forberedt på det i sidste uge, men kun mundtligt, men det var nu også ok. Jeg var jo blevet varslet om det.
Så i morgen får jeg en lidt kortere dag på Munkehatten. Det er hvad der kan ske, men det er ret nødvendigt at det hele kommer til at køre på skinner hos den nye leverandør. Det er både pleje og praktisk hjælp jeg flytter.
De seneste par nætter har jeg haft meget onde drømme, drømme der er super væmmelige, den ene gik på at min mor og jeg var oppe og toppes og vi skiltes og hverken min mor eller jeg ville have noget med hinanden at gøre, det skyldtes så at min far havde drukket meget altså i drømmen, mere end godt var, jeg ville have at min far skulle indlægges det ville min mor ikke være med til og så skiltes vi for altid, det rystede mig godt nok meget – og jeg vågnede med et sæt, sådan er mit forhold dog heldigvis ikke til min mor, vi er som pot og pande. Efter den drøm kom der en ny drøm til, jeg drømte at mine forældre døde – min far betyder ikke så meget som min mor betyder for mig, og jeg må indrømme at jeg ikke ved hvordan jeg vil have det når det sker, jeg var meget tom i den drøm hvor min mor var død og borte, min mor betyder så meget for mig – jeg kan ikke beskrive hvor meget.
Min rysten er blevet betydeligt værre hen over tid, og er næsten ikke længere til at beskrive hvis jeg skal sige eller skrive om det, jeg har svært ved at lave bare almindelige daglige livsfunktioner, jeg prøver at indrette mig så meget som muligt, men det er svært når man ikke kan, og udtrættes ekstremt hurtigt. Jeg bruger mine Armstrækkeskinner en hel del, det samme gælder mine Fodkapsler, men jeg kan ikke have mine Armstrækkeskinner på når jeg skal på toilet eller spise, ja eller have noget at drikke – jeg kan i hvert fald ikke drikke eller spise med strakte arme. Tvivler på at ret mange kan det. Men jeg er godt træt af det hele og træt af at der ikke er meget mere hjælp at få, når man ellers er sendt til tælling i et hjørne.
Jeg ved godt at det er hårdt at skrive, men til tider ville jeg ønske at min håndrysten, var Parkinsons Sygdom, fordi der kunne man få medicin, men det er ikke Parkinsons Sygdom jeg har, det er Klinefelter Syndrom der giver mig disse problemer, og ja det er trælst, at have det på den måde. Men der findes ikke en mulig løsning, den medicin jeg kan få for Klinefelter Syndrom, tåler jeg ikke. Jeg lover at komme nærmere ind på det i et indlæg på et senere tidspunkt, men lige nu har jeg andre ting der er vigtigere at få kigget på.
En rigtigt god weekend er overstået, jeg har taget en enkelt overnatning i Aarhus på Respirationscenter Vest, til en simpel kontrol af min vejrtrækning. Mere om det lidt senere.
På turen op til Aarhus slog jeg et smut forbi Hou Havn, smukt at se den del af Jylland. Ville lige ud og hente en brochure af hvad der findes på de kanter, en brochure på færgepriser til Samsø og et blad fra Samsø, og så lidt af det andet der også ligger i og omkring Hou, man er jo nød til at holde sig lidt opdateret, jeg overvejer at tage på ferie på Samsø – det er endnu ikke fastlagt endnu hvornår men måske til næste år så man kan få sparet op til det.
Jeg havde den 24. marts modtaget mødeindkaldelse til Respirationscenter Vest i Aarhus og tjekker den og får den printet ud, og den 29 dumper der igen en mail ind i e-boks, jeg får tjekket den mail halvt for jeg hæfter mig mere ved det spørgeskema der fulgte med end som selve indkaldelsen, jeg får udfyldt spørgeskemaet og får det sendt op til dem, selvom jeg faktisk bare skulle tage den med derop på indlæggelsesdagen, nå men på vej op til Aarhus i går bliver jeg ringet op af en sygeplejerske, der spørger mig om jeg gemmer mig nogen steder, for de kunne ikke finde mig, de ringer kl 1334 og der er jeg ca. i Hedensted, jeg får at vide at jeg skulle være der kl. 1300 jeg tror vist lige at jeg en anden gang skal huske at tjekke min post i e-boks noget bedre. Nå men vi får aftalt at jeg kommer når jeg kommer, jeg ankommer så til Respirationscenter Vest kl 1545. Det er ikke så slemt, jeg har været der i små 15 minutter så kommer lægen forbi – ham som der skal indlægge mig, han haster ind fordi han åbenbart også var forsinket, jo han havde været til noget nede i Fredericia, jamen det er jo lige ved at han kunne havde været kørt sammen med mig…
Jeg ved at jeg skal sidde med en del udstyr på, så jeg bliver monteret med dette, de andre gange jeg har siddet med en pulsoximeter (måler ilt indholdet i blodet i %) på en af mine fingre, men vi har været udfordret, så nu har de fået nyt udstyr, og kun på den ene stue jeg har været indlagt på i denne omgang, så nu kan de både måle ilt og kuldioxid på min pande på en og samme tid, det er fedt så slipper jeg for at have et fremmede legmede siddende på min finger, når vi nu tænker på min Autisme.
Nå men alle målinger både puste/blæse testen - siddende som stående, og nattens målinger var fine, de kan se at jeg følges rigtigt godt med maskinen når den er i brug, jeg har en BiPAP maskine der understøtter min vejrtrækning når jeg sover, rytmen er rigtig fin, jeg følger maskinen så jeg kan vågne udhvilet og frisk, altså så godt som det nu kan være taget alle mine problematikker i betragtning. Det eneste der var lidt at sige til, var mit blodtryk som jeg bør have kontrolleret hos egen læge, det var let forhøjet og det kan forekomme når man er indlagt. Alt i alt en god indlæggelse og planen er at jeg fortsætter som inden indlæggelsen med maskine og indkaldes til ny kontrol om et års tid. Bliver der noget der forringer min tilstand så skal jeg bare ringe, så kommer jeg på den sub-akutte liste. Jeg blev udskrevet kl. 13.00 i dag søndag og var hjemme igen i Odense kl 1615. Med lidt afvigende rute, men det er en helt anden sag.
Jeg fik lavet noget information omkring min sygdom, som jo er udløser for hvordan jeg har det, det er primært min Klinefelter Syndrom, vi kom lidt ind på om jeg følges af en neurolog og om jeg ikke burde det pga min nedsatte muskelmasse, det vil jeg vende med min læge på onsdag hvor jeg skal snakke med ham om in generelle tilstand. Og så kan min læge jo lige se om mit blodtryk er kommet noget længere ned, mere om det i næste uge. Ud over det fik lægen set fordelen ved både mine fodkapsler og Armstrækkeskinner, især mine fodkapsler kunne de se en fordel i, fordi jeg både havde dem på og uden, og uden falder min krop sammen hvilket gør det svære at trækkevejret, med fordkaspler på retter jeg mig mere ud og der ved er det nemmere at trække vejret. Endnu en fordel at have dem.
Lige lidt information om hvad BiPAP og hvad CPAP er. Det er BiPAP jeg har.
CPAP og maskerespirator
CPAP betyder Continous Positive Airway Pressure, dvs. et vedvarende lufttryk. Nogle apparater finder selv det aktuelt bedste tryk, andre indstilles forud.CPAP hjælper dig via en maske med at holde dine luftveje åbne, så der kommer nok luft ned i lungerne. Det forventes, at du kommer til bl.a. at sove bedre, og du dermed vil kunne klare mere i løbet af dagen.
Maskerespirator kaldes ofte bi-level behandling. Apparaturet giver luft med to forskellige tryk, det højeste under indåndingen og et lavere tryk ved udånding. Derved understøttes din vejrtrækning.
Kilde: Respirationscenter Vest
Så er det atter blevet tid til et blog indlæg, som nogen af jer har erfaret så var jeg i weekenden 9 til 10 april indlagt på Respirationscenter Vest i Aarhus, til en kontrol, alt ser umiddelbart fint ud især de værdier der gælder for vejrtrækningen – min iltmætning ligger på 96 – 98 % ilt, når jeg sover med min maske på så er det faktisk ikke mig selv der trækker vejret, det er BiPAP maskinen, der trækker vejret for mig. Dog viste det sig at min vejrtrækning er absdolut på det højste når jeg har fodkapslerne på og jeg står op. Med fodkapslerne på bliver jeg rettet helt ud og har meget svært ved at falde eller synke sammen i ryggen.
Nå men så langt så godt, i går var jeg så ude ved min egen læge og for at få målt mit blodtryk, og det er en lille smule for højt, så nu overvejer jeg kraftigt om jeg ikke skal kaste mig ud i en 5+2 slankekur, som følge af alle mine fysiske udfordringer får jeg måske meget svært ved at kunne motionere på normalt plan, som andre med fysikken i orden.
En ting ved jeg – jeg vil gøre alt for at undgå at få sukkersyge, har hørt at det ikke er særligt for enligt sammen med en Autisme. Jeg har derfor skrevet til min hjemmevejleder om problemet samt en af mine sagsbehandlere, og endelig en fysioterapeut som jeg kender rigtigt godt.
Min store udfordring er at jeg elsker al mad og kan spise masser af mad, men nu viser problemerne sig for mig og jeg vil få brug for støtte. For at jeg kan blive i det, jeg ved allerede nu at det bliver en kamp for at kommen igennem det. Og let bliver det ikke, men hvem har også sagt at det skal være let.
Jeg har fået lavet aftale om, at jeg skal snakke mere om at komme ud og holde foredrag, nu kaster jeg mig ud i at holde foredrag i det der ”en af os” eller rettere jeg skal først til en samtale om at komme til, for at snakke om mine overvejelser, og hvad jeg tænker om at skulle holde foredrag. Det skal jeg allerede i næste uge, det kommer i kølvandet på at jeg har valgt, at være med i bestyrelsen i AutismeFyn en kredsforening af Landsforeningen Autisme.
Her i denne tid er min kalender også nærmest fyldt til bristepunktet, da jeg var på Respirationscenter Vest i weekenden 9 til 10 april, så kom overlægen ind på at det ville være godt hvis jeg kunne få en neurolog til at kigge på nogle af mine problemer, og i går spurgte jeg min læge om det, og her til aften tikkede der en indkaldelse ind i min e-boks. Og med møde dato allerede her i starten af maj. Jeg syndes at det er pænt hurtigt. Nu må jeg så se om det er en læge der gider lytte til mine problemer og udfordringer eller om det er en læge der bestemmer hvad der skal ske, jeg håber selvfølgelig på at det er en læge der lader mig føre ordet, for jeg kender mig jo selv bedre end han eller hun kender mig.
Her den anden dag så jeg et indlæg om de 4 N’er jeg vil lige prøve at slå dem op her som jeg ser dem i forhold til min Autisme. Jeg håber at jeg kan ramme lidt plet med dem.
Hvad siger i til de her punkter er det lidt det du med Autisme gør i, har du set det før, giv gerne feedback og lav gerne selv dine 4 N’er om det har en virkning for os med Autisme ved jeg ikke men det kunne vel være lidt sjovt hvis det kunne bruges. Enten på den ene eller på den anden måde.
Det hænder jeg bliver spurgt til hvad en nedsmeltning er, folk der har set mig have en nedsmeltning siger at det ligner et hysterisk anfald, men det er det altså ikke, en nedsmeltning kan komme hvis der er for mange modsatrettet informationer, eller at man få at vide at et møde er flyttet fra et sted til et andet sted på relativ korttid, det har både min nu forhenværende socialjurist og min nuværende sagsbehandler oplevet et par gange, de har set mig flippe ud set mig sidde råbe og skrige og trække hår ud af hovedbunden. Jeg trækker et eksempel frem fordi det er det jeg endnu husker mest tydeligt.
Min socialjurist er på vej for at mødes med mig, mødet skulle efter min og min socialjurist mening være afholdt i min lejlighed, det mente vi var mest logisk, men da min socialjurist står i toget fra Jylland og lige har forladt Middelfart station ringer min sagsbehandler til min socialjurist og informere hende om at mødet foregår et andet sted, dette sted kalder jeg her for X, min socialjurist når desværre ikke at tage telefonen, og hører derfor først beskeden da hun kommer til Odense, hvor jeg møder hede for at køre hende hjem til mig, hvor mødet skulle være afholdt, inden vi kører fortæller min socialjurist mig at mødestedet er ændret til X. Undervejs ud til min lejlighed skumler jeg indvendigt, og bruger ikke så fine gloser. Jeg får hentet noter hjemme hos mig selv sammen med min socialjurist, og kommer afsted til mødet, vi når det lige til tiden og mig der hader at komme for sent… Da mødet har været i gang i ca. 10 minutter så kommer sammenbruddet og nedsmeltningen er en realitet, det koster så meget energi for mig jeg er træt og helt ude af trit de næste par dage. Denne historie er ikke for at trampe nogen over tæerne men blot for at fortælle hvor lidt der skal til før en nedsmeltning er på vej.
Men en nedsmeltning kan også komme af andre årsager, det kan komme på grund af overstimulering, stress, uro – det er bare noget af det der kan udløse mine nedsmeltninger, eller bare noget så banalt som at tidspunktet fra hjemmehjælpen bliver flyttet – til et tidligere tidspunkt, vel og mærke uden at blive informeret om det på forhånd. Det var også en af grundende til at jeg har skiftet privat leverandør.
Hvad gør jeg så for at undgå at jeg får nedsmeltninger, det hedder struktur – massiv struktur, når min hjemmehjælper kommer er det aftalt til faste tider, kan jeg se at jeg er til et møde eller er i byen så aflyser jeg aftalen, simpelthen for at undgå nedsmeltninger, det samme gælder for min hjemmevejleder, uge efter uge samme tid, samme dag – dog er jeg lidt udfordret men de helligdage kan ikke flyttes, det er mandage at min hjemmevejleder kommer – det kan jeg godt lige klare men det er man jo også forberedt på, at der er noget der hedder 2 påskedag og 2 pinsedag engang imellem også jule dage der falder på mandage, men det er til at forstå.
Jeg er også ved at forberede mig på at det aktivitets og samværdscenter jeg er på holder ferie i 2 tvungne uger, men jeg nægter at tage enten 1 eller 2 ferieuger ekstra i forlængelse, det kan jeg simpelthen ikke klare som jeg er udfordret bare alene da der var juleferie var det lige en tand for meget for mig.
Så for mig kan Frustration, overstimulering og afbrydelser af rutiner udløse en nedsmeltning der måske ligner et raserianfald, men det er det bare ikke.
For mit vedkommende kræver det at kunne være mig selv, er jeg sammen med andre vil det kunne hjælpe at få mine armstrækkeskinner og fodkapsler på, blive hjulpet hen et sted hvor jeg kan få ro i sindet, gøres dette snilt og roligt - men også hurtigt kan jeg være tilbage til mig selv og normal tilstand i løbet af 15 til 30 minutter. Men det kræver at jeg lige få mine armstrækkeskinner på og at jeg kan være mig selv, jeg behøver ikke at skulle sidde for mig selv, men bare lidt ro så kommer jeg retur nemt og hurtigt.
Læs mere om, hvad en nedsmeltning er her.
At gå på indkøb kan være en stor udfordring når man er autist, sådan har jeg det selv, så jeg kan skrive dette indlæg, med egen erfaring på egen krop. Forestil jer at man må planlægge alle indkøb ned til mindste detalje, når jeg skal ud og handle så vil jeg helst handle så tidlig på dagen som muligt, f.eks. skal jeg i BILKA i morgen tidlig, jeg starter hjemmefra kl 0830 det er så planen at jeg skal være hjemme igen senest kl 0945 fordi jeg i morgen har besøg af min hjemmevejleder. Men det er ikke fordi jeg er mest aktiv, at det skal være så tidligt som muligt, nej det er de andre kunder der er skyld i det, jeg kan bare ikke klare det, når der er mange mennesker tilstede på en gang, der er også alle de lyde. Jeg undgår med vilje indkøbscentre og andre store butikker senere på dagen. Prøv f.eks. at se nedenstående video.
Det giver måske et rigtigt godt indblik i hvordan vi med autisme kan have det når man er ude at handle, indkøbsturen kan også være udfordrende på en anden måde som ikke kan beskrives her, lugte kan endnu ikke formidles via skærmen og højtalere – men det er jo en helt anden snak. Lugte kan også være med til at gøre en tur uf at handle til et sandt mareridt for personer med autisme.
Jeg håber at jeg med indlægget i dag, kan gøre det mere forståeligt at det kan være en stor udfordring i at gå ud og handle, det er jo derfor jeg handler så tidlig som det er muligt, jeg vil helst undgå at skulle handle i sidste øjeblik op til højtider så som jul. Det kan være så udfordrende for nogle med autisme at man skal bruge mange dage om at komme sig at man måske ikke får noget ud fa dagene det kan f.eks. være julen eller andre højtider- det kan betyde at os med autisme skal bruge endnu længere tid på at få ladet batterierne op igen.
Hvis i kunne tænke jer at høre hvordan jeg har det med lyde, så kan i afprøve det her, husk på at I der ikke er Autister, at I har et filter så I kan fra sortere alle lydene. Og prøv så at forestille jer, at I ikke kan lukke af for det - at hver gang I er ude mellem mennesker, eller bare sidder der hjemme, og der så kommer et udrykningskøretøj og så kan det lyde sådan her, og det kunne være mens i ser en film. Ville I ikke også blive trætte i hovedet? og det kan så medføre en nedsmeltning som jeg tidligere har været inde på i det her indlæg.
Jeg er ved at skrive et længere indlæg hvor emnet er ”Livskvalitet, selvværd og relationer”, det udkommer i starten af maj, så kommer der ikke indlæg inden da, så er det derfor endvidere er jeg ved at afslutte et andet også stort indlæg hvor emnet er ”Mor og far – tak”.