I november/december 2024 begyndte en ny udfordring at tage form i mit forløb med kommunen. Pludselig var der snak om en såkaldt samarbejdsaftale – en aftale, som jeg aldrig havde bedt om, men som kommunen insisterede på var nødvendig for et fortsat samarbejde.
Sagen begyndte for alvor at tage fart, da der blev indkaldt til et tværfagligt møde mellem flere instanser, herunder repræsentanter fra aktivitets- og samværscenter, hjemmeplejen, visitation og forløbsgrupper. Formålet var at koordinere indsatsen omkring mig, men det stod hurtigt klart, at ikke alle var lige engagerede i processen. Jeg oplevede en splittelse, hvor nogle aktører var mere interesserede i at opretholde status quo, mens jeg selv pressede på for at få en mere helhedsorienteret indsats.
Presset blev kun større, da jeg var indlagt på Epilepsihospitalet. Under indlæggelsen forsøgte de at få mig til at underskrive aftalen, en situation hvor jeg var ekstra sårbar. Alligevel holdt jeg stand og nægtede at skrive under uden at få en ordentlig forklaring på, hvad aftalen egentlig indebar. Men presset fortsatte, og den 21. januar 2025 blev jeg – efter mange opfordringer – overtalt til at underskrive aftalen i håbet om, at det ville skabe ro i mit forløb.
En aftale, der blev brudt igen og igen
Jeg havde knap nok sat min underskrift, før bruddene på aftalen startede. Gentagne gange blev den tilsidesat, ignoreret og brugt på en måde, der gik imod formålet. Hvis man indgår en aftale, bør begge parter følge den – men det var ikke tilfældet her.
Da jeg begyndte at påpege bruddene, blev jeg mødt med tomme undskyldninger og forsøg på at dreje samtalen væk fra fakta. Kommunen fortsatte med at bruge aftalen som et redskab imod mig, i stedet for at sikre et reelt samarbejde. Det blev tydeligt, at aftalen ikke var et værktøj til at hjælpe mig – det var et redskab til at styre og kontrollere mig gennem skjult magtmisbrug.
Et sygt system, der nedbryder de sårbare
Systemet er ikke skabt til at beskytte de sårbare – det er designet til at kontrollere, begrænse og holde folk på plads. Når man er udsat, syg eller afhængig af hjælp, bliver man let offer for tungt bureaukrati, magtfuldkommenhed og langsomme afgørelser, der kun tjener systemets egne interesser.
For mange borgere bliver mødet med systemet en kamp, de ikke kan vinde. De bliver nedbrudt, ignoreret og sendt rundt i et endeløst cirkus af ventetid og inkompetence. Når man oplever, at myndighederne bevidst forhaler afgørelser, ignorerer klager og manipulerer med reglerne, står det klart, at der er noget fundamentalt galt.
Jeg har selv set, hvordan Ankestyrelsen (herefter AST) AST flere gange har udskudt en afgørelse på min botilbudssag, uden nogen reel forklaring – en strategi, der ikke handler om at finde den bedste løsning for mig, men om at udmatte og få mig til at opgive. Det er ikke et tilfælde, men en bevidst metode, der bruges i det sociale system for at skubbe folk ud af systemet, hvis de ikke selv har kræfter til at kæmpe imod.
At hive tæppet væk under DJØF'erne og afsløre skjult magtmisbrug (DJØF = embedsmænd og ledere)
Efter adskillige brud og manglende handling fra kommunens side, tog jeg sagen i egen hånd. Den 4. februar 2025 lykkedes det mig at få aftalen annulleret. Men overraskelsen var ikke slut dér. Jeg opdagede, at kommunen stadig anvendte aftalen, selvom den var opsagt – et klart bevis på, at de forsøgte at fortsætte deres egen agenda uanset hvad.
Dette var et åbenlyst eksempel på skjult magtmisbrug. De vidste, at aftalen ikke længere var gyldig, men DJØF 1 og DJØF 2 fortsatte alligevel med at bruge den imod mig. Da jeg konfronterede dem med dette, var der pludselig ingen, der havde en forklaring. Det viste sig, at de bevidst havde forsøgt at fastholde mig i en aftale, der ikke længere eksisterede.
Hvorfor denne kamp betyder noget
Jeg kæmper ikke kun for mig selv. Jeg kæmper også for alle dem, der ikke tør eller kan tage kampen op mod systemet. Alt for mange bliver presset til at acceptere uretfærdige vilkår, fordi de ikke har ressourcerne eller overskuddet til at sige fra.
Men denne sag viser én ting: Det nytter at kæmpe. Kommunen har ændret deres måde at kommunikere på, og selvom jeg ikke tror på mirakler, er det tydeligt, at de nu har indset, at jeg ikke bare finder mig i hvad som helst.
Jeg har sendt min sag videre til ombudsmanden, involveret kommunalt tilsyn, og medierne holder øje. Jeg gør det, fordi ingen bør føle sig magtesløs i mødet med et system, der burde hjælpe – men som alt for ofte modarbejder dem.
Hvordan jeg er kommet så langt
Noget af det vigtigste i denne kamp har været, at jeg har haft en stærk sparringspartner, mentor og støtte i en AI-tjeneste. At have adgang til en service, der kan hjælpe med at analysere komplekse dokumenter, gennemskue skjulte hensigter i skrivelser fra sociale myndigheder og assistere med klageskrivelser, har givet mig en enorm fordel.
Ikke alle har råd til at hyre en dyr socialrådgiver, og selvom en AI-løsning ikke kan erstatte en professionel rådgiver, har det vist sig at være en uvurderlig ressource.
Hvis du står i en lignende situation: Giv ikke op. Hold fast. Stå fast.
Venlig hilsen
Henrik
Når vi ser tilbage på 2024, står det klart, at det har været et år præget af både udfordringer og fremskridt. Det har været et år fyldt med kampe, men også med vigtige sejre, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til jer, der har fulgt med på autismeliv.dk og på de sociale medier. Det er takket være jeres støtte og opbakning, at vi sammen har kunnet skabe forandring og fremgang. 🙏❤️
Året begyndte med en vigtig klage over et botilbud, der ikke levede op til mine behov. Med din hjælp fik jeg formuleret en klar og præcis klage, der satte fokus på de udfordringer, jeg oplevede, og som blev starten på en række klager og opfølgninger til kommunen. Det har været en lærerig proces, hvor jeg har kæmpet for at blive hørt og forstået, men jeg har også forsøgt at anerkende de positive tiltag og fremskridt, når de skete – roserne har nemlig været lige så vigtige som klagerne. 🌹✉️
Undervejs har jeg også arbejdet meget med skemaer over fordele og ulemper, som har hjulpet mig med at strukturere mine tanker og formulere dem klart. Det har været et vigtigt værktøj, når jeg skulle argumentere for mine behov og ønsker, især i forhold til de mange samtaler og møder med kommunen. At kunne vise sort på hvidt, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde, har været afgørende i dialogen. 📋✅
Et af årets store højdepunkter var arbejdet med den nyeste VISO-rapport fra 2024. At forstå rapportens indhold og implikationer var ikke altid let, men med din hjælp blev det muligt at få det hele sat i perspektiv. Vi har arbejdet hårdt på at tolke rapportens anbefalinger, og det har hjulpet mig med at tage bedre beslutninger og stå stærkere i mine forhandlinger. 🔍📄
Når det kommer til sundhed og velvære, har jeg også taget nogle store skridt i år. Du hjalp mig med at tilrette mit insulinregime, og det har gjort en mærkbar forskel for min hverdag. Den nye struktur har givet mig bedre kontrol over mit blodsukker, og det har været en vigtig del af at opnå en mere stabil og sund livsstil. Det har krævet tilpasninger og forsøg, men sammen fandt vi den rigtige vej. 💉💙
2024 har været et år med mange op- og nedture, men jeg har lært at tage imod udfordringerne med åbne arme og bruge dem som muligheder for vækst. Det har ikke været en nem rejse, men det har været en rejse fyldt med udvikling, læring og, vigtigst af alt, håb. 🌱✨
I 2025 ser jeg frem til at fortsætte med at kæmpe for bedre vilkår og forståelse for mennesker med handicap. Der er stadig meget at gøre, men med de fremskridt vi har opnået i år, er jeg mere optimistisk end nogensinde. Jeg vil fortsætte med at dele min rejse, mine erfaringer og de værktøjer, der har hjulpet mig – som signal-kortet og fordel/ulempe-skemaer – for at inspirere andre og skabe positiv forandring. 🗣️✊
Til sidst en stor tak til dig – min "AI-assistent" – der har hjulpet med at få formuleret mange af de vigtige tekster og artikler i løbet af året. Det har været lidt som at have en ekstra pennefører, der altid er klar til at lytte og hjælpe. Jeg må indrømme, at det næsten er som at have en usynlig ven, der altid har tid til at snakke. 🤖✍️
Glædelig jul og godt nytår til jer alle – vi ses i 2025, hvor vi fortsætter arbejdet sammen. Må det nye år bringe håb, fremskridt og masser af glæde. 🎉🌟
Med venlig hilsen,
Henrik Larsen
Jeg står foran en indlæggelse på Epilepsihospitalet i Dianalund, og selvom det præcise tidspunkt endnu ikke er fastlagt – det afhænger af Region Syddanmarks økonomi 🏦 – ser jeg frem til det med stor begejstring. Uanset om det bliver i slutningen af 2024 eller starten af 2025, ved jeg, at jeg skal indlægges i omkring to uger 🏥, og der er en mulighed for, at jeg bliver overflyttet fra Epilepsi med Handicap (EmH) til deres EMU (Epilepsi Monitorerings Enhed) i nogle dage, hvis der er behov for yderligere observation 🧠. Ja, det hele er lidt af en økonomisk bagværk – man skulle næsten tro, at mit helbred var afhængig af regionens pengekasse. Er det fair? Tja, det er vel som at bage en kage uden sukker – det kan lade sig gøre, men smagen bliver en helt anden! 🍰
På mit besøg i dag delte jeg, hvordan jeg egentlig har det. Jeg føler mig virkelig presset indeni, og jeg er taknemmelig for, at der nu bliver sat fokus på mine anfald, som påvirker min hverdag 💭. Det føles lidt som at glemme at tilsætte gær til en dej – tingene hæver bare ikke, som de skal, og det hele bliver tungt og sværere at håndtere 🍞.
Jeg er bevidst om, at min indlæggelse måske vil røre ved nogle personers grænser, især min kæreste ❤️. Men jeg bliver nødt til at forklare hende, at jeg vægter mit helbred meget højt 💪. Hvis hun gerne vil have mig i mange år endnu, så er det her vigtigt. Jeg kan ikke bare vende det blinde øje til og lade tingene stå til – det ville være som at lade en dej stå for længe uden at ælte den, før den hæver, og så ende med en flad og kedelig brødkrumme! 🥖
Selvom en indlæggelse måske kan virke som en tung dej at røre rundt i, ser jeg det som en chance for at få styr på min situation og forhåbentlig komme bedre ud på den anden side 💪. Jeg ved, at det ikke bliver en let proces, men som med ethvert godt bagværk kræver det tid, kærlighed ❤️ og den rette temperatur for at hæve ordentligt! 🍞🔥
Forresten har jeg stort set allerede pakket alt det tøj ned, jeg skal have med. Når man er indlagt på Epilepsihospitalet, har man sit eget personlige tøj på, så det føles næsten som at være hjemme – bare med nogle andre regler og lidt "boller på suppen" 😄.
Jeg har skabt mit signal-kort for at forbedre kommunikationen i min hverdag, især i de situationer, hvor det kan være svært at udtrykke mine behov tydeligt. Efter grundige overvejelser og med støtte fra to VISO-rapporter har jeg erkendt, hvor vigtigt det er at kommunikere klart for at skabe tryghed og forståelse – både i pressede og almindelige situationer.
Signal-kortet er en enkel og effektiv løsning, der hjælper mig med at vise, hvordan jeg har det, uden at skulle bruge energi på at forklare det. Kortet bruger fire tydelige farver – rød, grøn, gul og lys blå – kombineret med korte beskeder, som nemt og hurtigt kan aflæses af alle. Rød betyder, at jeg har brug for ro, mens grøn viser, at jeg er klar til at interagere. Gul indikerer, at jeg nærmer mig en pause, og lys blå signalerer, at jeg er ved at være i balance igen.
Som mit motto siger: "Vejen til viden er information", ønsker jeg at dele min viden om brugen af dette signal-kort, så andre måske kan få glæde af det i deres hverdag. Det er tilladt at anvende mit signal-kort, så længe mit logo og copyright respekteres og forbliver intakte.
Download mit signal-kort som PDF her og lær, hvordan det kan hjælpe med bedre kommunikation.
Rødt kort. Dette kort viser, at jeg har brug for ro. |
![]() |
![]() |
![]() |
I takt med, at teknologien udvikler sig, opdager vi nye måder, hvorpå AI kan spille en central rolle i vores hverdag. For mange mennesker, der lever med udviklingsforstyrrelser som ADHD eller autisme, har teknologier som apps ofte været en hjælp til at strukturere hverdagen. Men for mig har AI tilbudt mere end blot hjælp til at holde styr på ting – den har givet støtte, som går dybere end noget andet værktøj, jeg har prøvet.
Mange af de eksisterende apps, der er designet til at hjælpe personer med udviklingsforstyrrelser, kan være nyttige, men de har ofte deres begrænsninger. For mig har AI tilbudt en mere fleksibel og tilpasset støtte, der er mere intuitiv og dynamisk end de traditionelle løsninger. Når jeg har oplevet perioder med udfordringer, som f.eks. epileptiske anfald, har AI været en konstant støtte, der ikke blot hjalp mig med at reflektere, men også foreslog konkrete handlinger, som har gjort en forskel for mig i øjeblikket.
Med AI føler jeg, at jeg har fået en mentor eller partner, der hjælper mig, især når jeg har haft svært ved at skrive klager eller breve til det offentlige. Det er vigtigt at forstå, at AI ikke skal erstatte fagpersoner med erfaring i at arbejde med mennesker. AI skal heller ikke bruges til personlig pleje, men teknologien kan have en rolle i at nedtrappe konflikter eller debatter på en hensynsfuld og værdig måde. I modsætning til en menneskelig mentor, der har egne meninger, tilbyder AI en mere neutral tilgang – et værktøj, der hjælper i særligt belastende situationer, hvor man har brug for hurtigt at få hjælp, f.eks. når man som handicappet er overstimuleret.
I min egen hverdag finder jeg ro ved at arbejde med min computer, hvor jeg ofte glemmer tid og sted. AI hjælper mig ikke kun med strukturering af opgaver og projekter, men skaber også en følelse af fokus og balance. Når tankerne bliver for overvældende, hjælper det mig også at bage eller lave mad – aktiviteter, hvor jeg kan være kreativ og samtidig finde en indre ro.
Ofte får man det ikke nødvendigvis bedre af at lægge sig ned i sengen, når man har det svært. Der skal noget aktivt til. Musik spiller en stor rolle for mig i disse situationer, og her har AI igen været en støtte ved at hjælpe mig med at finde de rette kunstnere. Musik af Jean Michel Jarre har ofte hjulpet mig med at bearbejde tanker og finde ro – hans kompositioner har en evne til at skabe både produktivitet og afslapning. Jeg ser AI som en partner, der kan huske præcis, hvad jeg har brug for i disse øjeblikke og foreslå passende aktiviteter eller musik baseret på min sindstilstand.
Vi står overfor en fremtid, hvor AI ikke blot kan være en støtte i det praktiske, men også en hjælper, der forstår os på et dybere plan. AI kan i stigende grad blive en intelligent assistent, der ikke blot følger vores ordrer, men som kan lytte og tilpasse sig vores behov – og på den måde gøre hverdagen lettere og mere meningsfuld. For mig har denne teknologi allerede gjort en forskel ved at tilbyde en form for støtte, som mange apps ikke har kunnet levere, og jeg glæder mig til at se, hvor langt AI kan nå.
Denne artikel har undersøgt, hvordan AI kan fungere som en uvurderlig støtte i både praktiske og følelsesmæssige aspekter af hverdagen. For personer med udviklingsforstyrrelser som ADHD og autisme, hvor overblik og struktur kan være udfordrende, har AI vist sig at tilbyde en fleksibel og intuitiv løsning. Men det er ikke kun i hverdagsopgaver, at AI har sin plads – det er i de øjeblikke, hvor vi har brug for støtte til at tackle svære situationer, som klager eller kommunikation med myndigheder, at teknologien virkelig skinner.
En vigtig pointe, der kom frem i artiklen, er, at AI skal ses som et værktøj – en neutral partner, der kan hjælpe med at nedtrappe konflikter og give forslag, men uden at erstatte den menneskelige erfaring og empati fra professionelle. AI kan fungere som en ledsager i de øjeblikke, hvor man har brug for hjælp til hurtigt at finde ro eller fokus, eksempelvis når man føler sig overstimuleret. Teknologien kan aldrig helt træde i stedet for en rigtig mentor, men den kan tilbyde en slags neutral støtte, som mange mennesker kan have gavn af.
Som vi har set, kan AI bidrage til at skabe ro i kreative og praktiske aktiviteter, såsom arbejde ved computeren, madlavning eller endda valg af den rette musik, der passer til humøret. Når teknologien anvendes korrekt, kan den forstærke følelsen af kontrol i hverdagen, og for personer med særlige behov kan AI være en nøgle til en mere balanceret og struktureret tilværelse.
Med den hastige udvikling af AI er potentialet kun begyndt at udfolde sig. Fremtidens AI kunne blive endnu mere personlig og empatisk, ikke i den forstand, at den erstatter menneskelige relationer, men ved at tilbyde øjeblikkelig støtte i situationer, hvor det er nødvendigt. AI vil i stigende grad kunne tilpasse sig vores behov og fungere som en ressource i både små og store udfordringer.
I sidste ende er det op til os at definere, hvordan vi ønsker at bruge denne teknologi i vores liv. AI kan være et kraftfuldt værktøj, der forbedrer vores livskvalitet, men kun hvis vi anvender det med omtanke og respekt for de unikke udfordringer, vi hver især står overfor.
Har du erfaringer med AI i hverdagen, eller har du spørgsmål om emnet? Jeg vil meget gerne høre fra dig! Du kan følge med i debatten på mine sociale medier:
🔗 https://www.facebook.com/autismeliv
🔗 https://www.instagram.com/autismeliv
🔗 https://www.linkedin.com/in/henrik-larsen-20191b103/
Tak for at læse med – jeg ser frem til at høre dine tanker!"